Hvor mange druksange kan du?

Der findes mange måder som vi prøver at legitimere vores overdrevne alkoholproblemer på. En er at synge en masse druksange om at vi alle er i samme båd. Et par af sangene er som følger:

• Vi skåler med vores venner
• Sejle op ad åen
• Kein Wasser
• Hønsehuset

Jo flere af disse sange du kan jo større er risikoen for at du er på vej ud i et alkoholmisbrug. Selvfølgelig findes der bare folk som har en svaghed for tåbelige druksange, men man kan sagtens regne med at dem der kan flest sange også er der som drikker mest igennem. For der er ingen der synger disse sange ædru.
Unge gruppepresses ud i misbrug
Det er især helt unge som kommer ud i et ufrivilligt alkoholmisbrug. Det skyldes at det i denne alder er sejt at kunne drikke meget og derfor kan  omdrejningspunktet for en fest sagtens være hvem der kan drikke mest. Med tiden bliver de fleste i stand til at trappe lidt ned. Enten fordi de kan mærke at kroppen ikke kan holde til det, andre fordi kæresten eller omgivelserne ikke kan acceptere drukken. Men nogle bliver ved med hele livet igennem at drikke alt for meget. Disse folk har oftere et større problem end de vil erkende og mange ville have godt af en Minnesotakur.

Sygdomsdiagnosen købemani findes ikke – endnu

Det kan blive svært at få behandling hvis man lider af shoppemani. Og her mener vi alvorlig shoppemani af den slags der efterlader folk i bundløs gæld. Det sjove, eller tragiske, er dog at mange af elementerne i det at være shopaholic minder om ludomani, som jo har fået stor fokus i de seneste år.

Mangler diagnose
I vores dybt bureaukratiske sundhedssystem, hvor alt skal have en hylde at kunne sættes på, kan man således ikke få en behandling, hvis ikke symptomer, sygdom eller lidelse er anerkendt. Og her snakker vi anerkendt af sundhedsvæsenet og ikke af alverdens forskere. Nu skal det ikke lyde som om sundhedsmyndighederne ikke har tjek på tingene, men det er naturligt at der er et voist efterslæb i forhold til seneste nye forskning.

Behandling på vej
Derfor kan vi nok forvente at der indenfor en årrække vil blive tilbudt en eller anden form for behandling af shopaholic. Hvad den bliver, er på nuværende tidspunkt uvist, men et forsigtigt bud bliver en form for samtaleterapi og altså ikke medicinsk behandling. Der er ingen tvivl om at der findes drugs på markedet som kan dulme købemanien, dem kender vi nemlig fra behandling af ludomaner, men en erkendelse og styring af den enkelte persons fornuft må trods alt være den mest eftertragtede vej at gå – om ikke andet så i første omgang. Lige nu mangelr der tilbud og det skal ændres.

Sådan lyder forklaringen på, hvorfor der ikke findes en officiel behandling til de mennesker, der lider af købemani – de såkaldte shopaholics.

I følge Psykiatrifonden lider omkring fem procent af danskerne af købemani – det er næsten tre gange så mange, som lider af ludomani.

Det oplyser Nordjyske.

Ender i gæld
Og købemani er andet og mere end blot et lille overtræk på kontoen. Det er en lidelse, der skal tages alvorligt, mener Psykiatrifonden.

»Købemani er et stigende problem, blandt andet fordi man også er udsat for større fristelser i dag. Nu kan man f.eks sidde på nettet og købe – det gør det jo meget lettere at handle i det skjulte«, siger formand for Psykiatrifonden, Jes Gerlach.

Han understreger, at mange shopaholics ender i bundløs gæld.

Købemani behandles som ludomani
Alligevel er der ingen hjælp at hente for de mange danskere, der ikke kan styre deres trang til at bruge penge. Hverken læger eller psykologer har nemlig værktøjerne til at håndtere sygdommen.

»Problemet er, at det ikke er en anerkendt og accepteret lidelse. Det vil sige, at du ikke kan få hjælp hos det offentlige, for de har ingen steder at sende dig hen – psykologerne kan ikke forholde sig til købemani, for det findes ikke i de manualer, de arbejder ud fra«, siger Magnus Larusson, der er misbrugskonsulent på behandlingsstedet Majorgården, til Nordjyske.

Her bliver shopaholics derfor behandlet med de metoder, der bruges til ludomaner.

»Konsekvenserne af købemani ligger nemlig langt hen ad vejen meget tæt på konsekvenserne af ludomani«, siger Magnus Larusson.

Hvilken alkoholbehandling er bedst?

Der findes mange former for alkoholbehandling og det kan være svært at sige hvilken der er bedst. De fleste af dem har overlappende indhold, men der er alligevel forskelle. Nogle former for alkohol behandling bygger på tillid til alkoholikeren, mens andre indbefatter tvungne ophold på klinikker.

Din vilje er vigtigst
Det vigtigste for at gennemføre et forløb er sådan set din egen vilje. Det er klart at et godt forhold til dine hjælpere og de andre alkoholikere i forløbet også er vigtigt, men har du ikke erkendt at du må stoppe, vil det højst sandsynligt ikke lykkes.

Minnesotakuren
Alt efter hvem man spørger er minnesotakuren et af de bedste redskaber til at komme ud af alkoholafhængigheden. Visse behandlingssteder melder således om succesrater på 70 til 80 procent. Og her er der tale om varig ædruelighed og ikke ”bare” det at gennemføre forløbet.

Venner, familie og job skal involveres
Hvis du tror at du kan tage en uges eller to ugers ferie og så dukke ædru og kampklar op på arbejde igen kan du godt tro om. Vejen til succes indbefatter også at du inkluderer både venner, familie og job på et dybere plan for at du kan kvitte din alkoholafhængighed.

Hvornår har man et alkoholproblem?

Hmm, ja det er der mange bud på, og de er nok også rigtige allesammen. Men hvordan erkender man, at man har et alkoholproblem, når andre bare lader som, at det er normalt?

Svært uden støtte fra nærmeste
At være alkoholiker er en sygdom, og som alle ved, er det ikke let at være alene med en sygdom. Derfor kan det være svært at være i et alkoholmisbrug, hvor der ikke er nogle, som spørger ind til, hvad der foregår. Samtidig kan man heller ikke forvente, at de gør det, men nogle har brug for at blive spurgt, før de rigtigt vil indse det. Det er ikke let at gå til alkoholrådgivning uden en at støtte sig op ad. Minnesotakuren virker til at være effektiv, hvis man beslutter sig for at stoppe og får støtte fra nærmeste.

Vi er verdensmester i druk

Vi kender det godt – for de fleste af os har været igennem det:

“Danske unges forbrug af alkohol er et af de højeste i Europa, deres debutalder er en af de laveste, og de er europarekordindehavere i fuldskab. Danske unge har et alkoholproblem“

Det var rockwool fonden der i sin tid præsenterede de åbenlyse men ikke helt så overraskende tal. Første gang man debuterer med faktisk druk er som regel omkring 14-års alderen. Det er de færreste der herefter udvikler en egentlig alkoholisme, men alligevel er det da skræmmende. 

Der er flere forklaringer herpå, men det skyldes især tilgængeligheden – det er meget nemt at få fat i og dermed også misbruge alkohol. Desuden er priserne lave.  

Vores høje alkoholmisbrug sker med udgangspunkt i den glade livsstil vi er vant til.  Mange kommer fra hjem hvor det at feste med tilsvarende indtag af mange alkoholiske drikke er helt normalt.

Blandt unge er de også en stigende tendens til, at de der ikke drikker bliver stemplet som umodne eller som undermålere. Det kan skabe tidlige problemer for svage sjæle – hvilket kan føre til alkoholproblemer senere i livet.

Drenge og piger drikker som regel lige meget, men måden hvorpå alkoholen indtages er forskellig. Drenge drikker for at drikke sig fulde – piger for at flirte eller komme i bedre festhumør.

Løsninger kan der vre mange af, men for at de unge ikke en dag skal ende i en minnesotabehandling eller i andre former for misbrug som ludomani, eller kokainmisbrug er det essentielt at forældrene tager fat i de unge.

Hvis forældrene sætter grænser for de unges alkoholforbrug tidligt, sænkes muligheden for senere alkoholafhængighed. Grænserne skal sættes både i forhold til indtagelse, men også i forhold til hvor meget og hvor længe.

Ellers ender danmark med at få en folkesygdom der kræver en national alkoholrådgivning. 

“Drenge skal afholde sig fra vin, indtil de er 18, da det er forkert at sætte ild til ild”
- citat af Platon, græsk filosof