Fakta om Minnesotakuren

april 24, 2009

Minnesotakuren, stammer ikke overraskende fra Minnesota. Det er et behandlingsprogram, hvor man opholder sig isoleret fra omgivelserne og på den made får slået sine skadelige rutiner i stykker.  Kuren blev oprindeligt udtænkt til at hjælpe og behandle en alkoholiker, men den har vist sig så generel og affektiv at andre typer afhængighed også kan drage nytte af den, eksempelvis ludomani og også indenfor narkomani har der været succes.

Behandlerne er ædru alkoholikere
Hvis der er en ting som alkoholikere ikke kan lide så er der afholdsmænd som peger fingre af dem. Alkoholikeren mener, forsimplet sagt, ikke at en afholdsmand kan sætte sig i hans sted. Derfor er filosofien bag en Minnesota behandling at man behandles af tidligere alkoholikere som nu er totalt ædru og har lagt flasken fra sig permanent. Det siger sig selv at disse folk ikke blot er trukket ind fra gaden, men også har gennemgået en længere uddannelse. Og netop fordi de selv er sluppet ud af alkoholens fængsel er de meget motiverede rådgivere og ved at alt er muligt. Derudover opnår man også en større fortrolighed og åbenhed og dette er vigtigt, da der skal nedbrydes nogle meget dybt indgraverede mønstre.

Nul alkohol resten af livet
Hermed også plads til en vigtig pointe: Når det gælder alkohol er den eneste måde at komme ud af sit misbrug at droppe flasken fuldstændig. Ellers er der alt for stor risiko for tilbagefald. Det er en hård pille at sluge for mange, men inderst inde er det jo de ønsker.

Anonyme alkoholikere
Hvordan den første Minnesotakur blev opfundet er en længere historie, som man eksempelvis kan læse på internet leksikonet wikipedia. Den tager, kort fortalt, på Anonyme Alkoholikeres behandlingsfilosofi og mange steder hvor en Minnesota behandling benyttes inkluderer man også anonyme alkoholikers 2 trins program (kig igen på wikipedia).

Alkohol og familie relationer
Alkohol kan i den grad smadre en familie. Men oftest magter familien ikke at tage hånd om problemet. Det skyldes blandt andet magtesløshed og interne magtforhold. Men de pårørende lider i mange tilfælde om muligt endnu mere end alkoholikeren. Hver alkoholiker har sin egen historie og det er klart at der findes alle typer lige fra den voldelige hus tyran til den selvudslettende alkoholiker. Det er dog vigtigt at få stoppet misbruget, da det har en tendens til at gå i arv og selvom det er det børnene mindst ønsker sig i livet så kender de mange gange ikke andre løsninger end at kopiere de voksnes drikkeri.

Minnesotakur er ikke en kur i ordets bogstaveligste forstand,. Det er jo en metode til afvænning man taler om og den er meget anderledes end en slankekur idet der er tale om en såkaldt nul tolerance kur, og dermed giver det ikke mening at sammenligne med en slankekur, idet man jo her omlægger kosten og altså stadig spiser. En slankekur skal jo heller ikke stoppe ens trang, men primært sænke vægten (for en periode). Men rigtig mange bliver faktisk kureret af en Minnesotabehandling.

En generel metode
Men faktisk er en Minnesotabehandling snarere end metode som kan benyttes til alle mulige andre former for afhængighed. Anonyme Gamblere (forkortet AG) kan berette om stor succes med at benytte lignende metoder.

Gambling er svært at opdage
Når folk spiller meget, om det så er hasard eller forskellige former for eventyr spil på internettet, er det naturligvis nogle andre tegn på manglende selvkontrol man skal kigge efter end hos alkoholikeren. Man kan jo ikke lugte eller se at her er en som spiller for meget. Det vil typisk være rastløshed og irritation eller en isolering fra omverdenen og muligvis et meget internt sprogbrug.

Fokus i medierne
Danmarks Radio har brugt en del kræfter på at fortælle om folk som er kommet for langt ud. Forhåbentlig kan det hjælpe andre med at indse deres misbrug, før det hele udvikler sig ud af kontrol. Man anslår at omkring 2-5 % af befolkningen lider af ukontrollabel ludomani.

Hjerneforskerne opdager konstant nye sammenhænge i hvordan vores psyke er opbygget. Lige for tiden leder man ihærdigt efter værktøjer der kan analysere folks psyke og på den måde forudsige personlighedstræk, men også hjælpe med at give en meget nuanceret medicinsk behandling i tilfælde af sygdom, depression eller til alkohol behandling.

Ens mekanismer
Hjerneforsker på Århus Universitet, Albert Gjedde, mener at have fundet sammenhænge mellem religiøsitet og druk og stoffer. Vi taler her om belønningssystemerne i hjernen. Transmitterstoffet dopamin er involveret i en enorm mængde hjerneprocesser der alle omhandler lyst og trang og belønning. Når folk mediterer eller beder frigøres der dopamin i hjernen og det samme gør sig gældende ved alkoholindtag og især ved indtagelse af amphetamin. Der kan altså være nye indsigter at hente ved bedre at kortlægge hjernens belønningssystemer og dermed kan man måske udvikle en effektiv alkoholbehandling. Ved at vide hvilke processer man skal dæmpe og eventuelt hvilke man kan forstærke.

Samme kick
Det at man får nogenlunde samme kick om man beder eller drikker er jo interessant. Især fordi at det at bede eller meditere så at sige er uden bivirkninger og ofte efterlader personen i en indre ro. Folk med et alkoholproblem – og dem er der mange af – kan muligvis hjælpes på vej af mindre hårdhændede metoder end eksempelvis antabus. Måske er meditation et godt værktøj. Men det kan naturligvis ikke benyttes alene.

I gamle dage var det helt normalt at man tog sig en øl eller to i frokostpausen. Og der går rygter om at bølgerne gik højt på især på skibsværftet B & W og Carlsberg. Især ølkuskene var kendt for at være konsekvent plakatfulde og i den grad ude i en alvorlig alkoholafhængighed, men det var en del af charmen og hele showet på Carlsberg og egentlig også et billede på ølkulturen i lille Dannevang med gadekær og rapænder.

Alkohol på arbejde er bandlyst
I dag findes der stort set ikke en arbejdsplads hvor man må drikke i arbejdstiden. Alkoholproblemer bliver når de opdages oftest taget op med medarbejderen som får et tilbud om behandling, eksempelvis Minnesota behandling og hvis ikke dette tilbud tages, så må man se sig nødsaget til at fyre medarbejderen – også selvom han eller hun ikke skaber konkrete problemer for sig selv om omgivelserne. Alkohol er bare ikke ok mere.

I privaten
I privaten gælder der dog stadig de samme regler. Her kan man hælde lige så meget alkohol i sig, som man lyster. De færreste gør noget ved det. Det er naturligvis også sværere at finde ud af hvor meget en person drikker, da vi sjældent omgås de samme folk hver dag. Disse folk samles så at sige ikke op og kommer kun sjældent i alkoholafvænning.

Alkoholindtag er ikke noget man forbinder med det at være kristen. Vi ser for vores indre øje en folk indre missionske teenagere til sodavandsfest. Og der er faktisk noget om snakken. Det er ikke alle dybt religiøse mennesker som har direkte love mod alkohol, men mange af dem føler ikke et behov for at drikke sig stang stive og deraf ender de færreste i alkoholbehandling.
Forskerens forklaring
Hjerneforskeren fra Århus Universitet, Albert Gjedde, mener at religion virker på samme måde som både sprut og stoffer. Således kan man ofte høre religiøse mennesker tale om at være høj på gud. Som ateist mener Gjedde at dette skyldes at mange religioner forsimpler vores liv med klare regler for livsførelse og dette giver en ro i sjælen. For nogle mennesker altså. For en alkoholiker drikker jo oftest for at flygte fra noget, eksempelvis en kedelig hverdag, stress eller ubearbejdede traumer. Dette behov har den troende slet ikke.
Ludomani er også en flugt
Alkoholisme og ludomani er ofte 2 sider af samme sag. I Spillets verden kan man glemme sig selv om sine bekymringer for en stund, men i langt de fleste tilfælde gør man ondt værre ved at skubbe problemerne foran sig i stedet for at tage sig sammen til at få bearbejdet dem, hvad enten det er økonomiske eller personlige problemer.

Som så meget andet her i livet er forebyggelse den bedste måde at undgå problemer på. Det gælder således når man skal holde sin krop sund. Her er det ofte for sent at dyrke motion når først blodproppen har meldt sig. På samme måde gælder det med en købemani. Her er det kedelige råd naturligvis at man skal undgå at købe varer man ikke har brug for og man skal kun handle for et forudbestemt beløb, hvis man lider af den slags drifter.

Værst for ludomaner
Det skal ikke lyde sådan at en shoppe mani ikke er slem. Men den er oftest synlig, hvilket gør at den kan opdages i tide af familie og venner. Når en kvinde pludselig har 50 par sko eller en mand netop har købt sin fjerde motorcykel begynder omgangskredsen typisk at stille spørgsmål. Anderledes er det for ludomanen. Typisk vil der her foregå en form for isolation fra omverdenen og hvis man har kontakt med den pågældende person kan det jo være svært at vide, hvad denne benytter sin tid og penge på – netop fordi spil typisk er forbundet med tabu, hvorimod det at shoppe er forbundet med succespersoner såsom Paris Hilton. Ludomani er noget der foregår i det skjulte.

Søg hjælp
Hvad enten man lider af den købedrift eller spillelyst kan konsekvenserne hurtigt blive alvorlige. Tag en snak med dine vener og bekendte hvis du tror du er på vej ud af en ukontrollabel vej og ellers søg professionel hjælp. Ukontrollerede drifter kan ofte dække over noget andet her i livet. Det kan være en depression eller en flugt fra virkeligheden. Drifter er sunde, men drifter virker bedst i samspil med fornuften.

Pas på tilbagefald
Mange folk er gennem tiderne slubbet af med deres drifter for at se dem vende tilbage. Typisk skal der ikke det helt store til for at gamle mønstre genoptages. Nyere spansk forskning tyder på at vejen ud af spillelidenskab er klart bedst hvis den følges op af terapi. Det kan være samtaleterapi med andre ludomaner eller enkeltkonsultationer med en psykolog, som måske kan hjælpe med at kortlægge de underliggende faktorer der manifesterer sig i ludomani eller købe mani. Det viste sig at terapi mindskede følelserne af angst, skyld og depression – og det er jo netop de symptomer som mange lider af i dag. Nogle bliver shopaholic for at glemme og andre igen vælger spillet eller flasken.

Ludomanien spreder sig

december 30, 2008

Endnu en folkesygdom er ved at snige sig ind på os. De færreste har anelse om hvor stort et problem der reelt er forbundet med spillelidenskab, altså ludomani, men nyeste tal fra USA viser at den er hel gal. Således anslås at omkring 3-5 % af alle amerikanere lever i en parallel verden hvor spillet styrer hele deres liv. Her skal det bemærkes at der ikke nødvendigvis er tale om hasard spil, men det kan også være de populære spil på Internettet, eksempelvis World of Warcraft.

Grundene til spillelidenskab
Der findes mange grunde til at folk begynder at spille. En af delene er helt klart det sociale element der ligger i mange af disse spil. Dette gælder i samme grad jo for alkoholikere. Især spillene på Internettet giver mange mulighed for at få en ny identitet og dette skal man ikke kimse af. Problemet er her at det bliver en skrue uden lige. Bliver en spiller rigtig dygtig til at klare dig i den virtuelle verden vil det oftest svække de sociale kompetencer i den virkelige verden, da mange af omgangsformerne er særdeles forskelligartede. Således er sproget meget indforstået og reference rammen kan hurtigt blive meget snæver præcis som for drankerne med et alkoholproblem, som vi kender fra den lokale bodega.

Hej, jeg hedder Peter og er ludoman. Den slags skal vi nok komme til at høre med jævne mellemrum. Måske ikke som den første replik folk kommer med i selskabsverdenen, men måske på sammen måde som vi kender det fra folk der har lagt flasken på hylden. Ludomani er nemlig blevet til en alvorlig folkesygdom i USA. I Danmark er der ikke konkrete tal, men mon ikke vi nærmer os nogle procent af befolkningen som styres fuldstændig af spillets magi?

Svært at stoppe
Der har i mange år været effektive metoder til behandling af alkoholmisbrug og vi kender til foreningen anonyme alkoholikere. Måske vil der snart komme en klub som hedder anonyme spillefugle? Sagen er at koblingen mellem alkohol og hasard spil (eller spil i det hele taget) ikke er grebet ud af luften. Oftest lider mange spillere af dårlig samvittighed over spillet, men søger også at flygte ra en virkelighed de helst vil glemme. Nogen vælger spillet andre flasken og værst nogle vælger begge løsninger samtidig.

Nye metoder?
Netop fordi spillet virker så tillokkende og underholdende er det svært at slippe. På samme måde som det er svært at bryde op fra et godt drikkelag. Det bliver spændende at se om nogle af erfaringerne med alkoholikere kan overføres på ludomaner altså, eksempelvis ligesom vi kender det fra Minnesotabehandling.

Stor hyppighed af tilbagefald
Tidligere undersøgelser har tydet på, at det er forholdsvis let ved hjælp af de omtalte metoder at afvænne en ludoman -for en tid! Efter et vellykket behandlingsforløb er der desværre -som ved alkoholisme-behandling -en sørgeligt høj hyppighed af tilbagefald i det følgende års tid.

Derfor har fire spanske psykologer for nylig udviklet et supplerende behandlingsprogram, som specielt handler om at forebygge tilbagefald hos de, der netop er blevet afvænnet fra deres ludomani. Dette forebyggelsesprogram handler især om at modstå fristende situationer, at planlægge sin adfærd mere grundigt og at vænne sig til at tænke en situation grundigere igennem, inden man handler -især hvis det drejer sig om at handle på en måde, der kunne føre til spilleadfærd.

Dette forebyggelsesprogram kan gennemføres både som individuel behandling og som gruppebehandling, hvilket naturligvis er lidt billigere, men er det lige så effektivt? Det har de fire psykologer set på i deres nyeste undersøgelse. Denne undersøgelse er en fortsættelse af en tidligere undersøgelse, hvor det lykkedes de fire forskere ved hjælp af en kombination af stimulus-kontrol og udslukningsmetoden at standse spilleadfærden hos alle de 69 ludomaner, der indgik i undersøgelsen. I den nye undersøgelse inddelte forskerne disse 69 nyligt afvænnede ludomaner i tre grupper: Den ene fik individuel forebyggelse mod tilbagefald, den anden fik forebyggelse mod tilbagefald i form af gruppeterapi, og den tredie gruppe fik ingenting.

Da der var gået et år efter denne behandling, var ca. 50% af den sidstnævnte gruppe faldet i igen, og var altså tilbage i den gamle ludomani. I gruppen, der havde fået individuel forebyggelsesbehandling, var det kun 18%, der havde fået tilbagefald, altså godt en trediedel, og i gruppen der havde fået gruppe-forebyggelse, var det gået næsten lige så godt, her var tilbagefaldsprocenten på 22%.
Lige så imponerende var det næsten, at et mål for angst og depression i dagliglivet viste, at begge de tilbagefalds-behandlede grupper udviste en scoring på dette mål, der lå på ca. en trediedel af kontrolgruppens. De tilbagefalds-behandlede ludomaner var altså ikke alene i langt højere grad sluppet af med den ødelæggende last; de var også i høj grad blevet fri for megen af den angst og depression, der tidligere havde plaget dem -og som ikke var forbedret i nævneværdig grad hos den gruppe, der ikke fik tilbagefalds-behandling. De fire spanske psykologer konkluderer derfor, at de nye amerikanske afvænningsmetoder til ludomaner bør suppleres med det program til forebyggelse af tilbagefald, som de selv har udviklet, og som tilsyneladende virker næsten lige godt i gruppe- som i individuel behandling -og derfor ikke behøver at være en kostbar forøgelse af den grundlæggende behandling for ludomani.

Kilde: Echeburúa, E., Fernández-Montalvo, J., & Báez, C. (2000). Relapse Prevention in the Treatment of Slot-Machine Pathological Gambling: Long-Term Outcome. Behavior Therapy, 31, 351-364.

Kokain Misbrug

december 12, 2007

Det viser sig nu at flere har åbnet steder der tilbyder hjælp til kokain misbrug. Nogle beskriver det som et måde hvorp man kan åbne et nyt vindue til hjerte og ånd. Forskning viser at ved at tilbyde behandling til både misbrugere og familier kan man hjælp mange der er ramt af et misbrugsproblem. En oversigt viser også, er den lodrette stigning i mængden af folk med et kokain misbrug. Over 120,000 nye personer finder det nødvendigt at benytte kokain jævnligt hvert år. Neilson/NetRatings har foretaget undersøgelsen der er baseret på omkring 200 millioner, det betyder at 1 ud af ca. 1500 Internet-brugere søger kokain-beslægtede koncepter hvert år. Tilføj til det de over 450,000 narkomaner i undersøgelsen  der ikke præciserer i deres narkotikum.