Minnesotakur mod Ludomani

Minnesotakur er ikke en kur i ordets bogstaveligste forstand,. Det er jo en metode til afvænning man taler om og den er meget anderledes end en slankekur idet der er tale om en såkaldt nul tolerance kur, og dermed giver det ikke mening at sammenligne med en slankekur, idet man jo her omlægger kosten og altså stadig spiser. En slankekur skal jo heller ikke stoppe ens trang, men primært sænke vægten (for en periode). Men rigtig mange bliver faktisk kureret af en Minnesotabehandling.

En generel metode
Men faktisk er en Minnesotabehandling snarere end metode som kan benyttes til alle mulige andre former for afhængighed. Anonyme Gamblere (forkortet AG) kan berette om stor succes med at benytte lignende metoder.

Gambling er svært at opdage
Når folk spiller meget, om det så er hasard eller forskellige former for eventyr spil på internettet, er det naturligvis nogle andre tegn på manglende selvkontrol man skal kigge efter end hos alkoholikeren. Man kan jo ikke lugte eller se at her er en som spiller for meget. Det vil typisk være rastløshed og irritation eller en isolering fra omverdenen og muligvis et meget internt sprogbrug.

Fokus i medierne
Danmarks Radio har brugt en del kræfter på at fortælle om folk som er kommet for langt ud. Forhåbentlig kan det hjælpe andre med at indse deres misbrug, før det hele udvikler sig ud af kontrol. Man anslår at omkring 2-5 % af befolkningen lider af ukontrollabel ludomani.

Religiøse mennesker drikker mindre

Alkoholindtag er ikke noget man forbinder med det at være kristen. Vi ser for vores indre øje en folk indre missionske teenagere til sodavandsfest. Og der er faktisk noget om snakken. Det er ikke alle dybt religiøse mennesker som har direkte love mod alkohol, men mange af dem føler ikke et behov for at drikke sig stang stive og deraf ender de færreste i alkoholbehandling.
Forskerens forklaring
Hjerneforskeren fra Århus Universitet, Albert Gjedde, mener at religion virker på samme måde som både sprut og stoffer. Således kan man ofte høre religiøse mennesker tale om at være høj på gud. Som ateist mener Gjedde at dette skyldes at mange religioner forsimpler vores liv med klare regler for livsførelse og dette giver en ro i sjælen. For nogle mennesker altså. For en alkoholiker drikker jo oftest for at flygte fra noget, eksempelvis en kedelig hverdag, stress eller ubearbejdede traumer. Dette behov har den troende slet ikke.
Ludomani er også en flugt
Alkoholisme og ludomani er ofte 2 sider af samme sag. I Spillets verden kan man glemme sig selv om sine bekymringer for en stund, men i langt de fleste tilfælde gør man ondt værre ved at skubbe problemerne foran sig i stedet for at tage sig sammen til at få bearbejdet dem, hvad enten det er økonomiske eller personlige problemer.

Ludomaner kan ikke slippe spillet

Som så meget andet her i livet er forebyggelse den bedste måde at undgå problemer på. Det gælder således når man skal holde sin krop sund. Her er det ofte for sent at dyrke motion når først blodproppen har meldt sig. På samme måde gælder det med en købemani. Her er det kedelige råd naturligvis at man skal undgå at købe varer man ikke har brug for og man skal kun handle for et forudbestemt beløb, hvis man lider af den slags drifter.

Værst for ludomaner
Det skal ikke lyde sådan at en shoppe mani ikke er slem. Men den er oftest synlig, hvilket gør at den kan opdages i tide af familie og venner. Når en kvinde pludselig har 50 par sko eller en mand netop har købt sin fjerde motorcykel begynder omgangskredsen typisk at stille spørgsmål. Anderledes er det for ludomanen. Typisk vil der her foregå en form for isolation fra omverdenen og hvis man har kontakt med den pågældende person kan det jo være svært at vide, hvad denne benytter sin tid og penge på – netop fordi spil typisk er forbundet med tabu, hvorimod det at shoppe er forbundet med succespersoner såsom Paris Hilton. Ludomani er noget der foregår i det skjulte.

Søg hjælp
Hvad enten man lider af den købedrift eller spillelyst kan konsekvenserne hurtigt blive alvorlige. Tag en snak med dine vener og bekendte hvis du tror du er på vej ud af en ukontrollabel vej og ellers søg professionel hjælp. Ukontrollerede drifter kan ofte dække over noget andet her i livet. Det kan være en depression eller en flugt fra virkeligheden. Drifter er sunde, men drifter virker bedst i samspil med fornuften.

Pas på tilbagefald
Mange folk er gennem tiderne slubbet af med deres drifter for at se dem vende tilbage. Typisk skal der ikke det helt store til for at gamle mønstre genoptages. Nyere spansk forskning tyder på at vejen ud af spillelidenskab er klart bedst hvis den følges op af terapi. Det kan være samtaleterapi med andre ludomaner eller enkeltkonsultationer med en psykolog, som måske kan hjælpe med at kortlægge de underliggende faktorer der manifesterer sig i ludomani eller købe mani. Det viste sig at terapi mindskede følelserne af angst, skyld og depression – og det er jo netop de symptomer som mange lider af i dag. Nogle bliver shopaholic for at glemme og andre igen vælger spillet eller flasken.

Ludomanien spreder sig

Endnu en folkesygdom er ved at snige sig ind på os. De færreste har anelse om hvor stort et problem der reelt er forbundet med spillelidenskab, altså ludomani, men nyeste tal fra USA viser at den er hel gal. Således anslås at omkring 3-5 % af alle amerikanere lever i en parallel verden hvor spillet styrer hele deres liv. Her skal det bemærkes at der ikke nødvendigvis er tale om hasard spil, men det kan også være de populære spil på Internettet, eksempelvis World of Warcraft.

Grundene til spillelidenskab
Der findes mange grunde til at folk begynder at spille. En af delene er helt klart det sociale element der ligger i mange af disse spil. Dette gælder i samme grad jo for alkoholikere. Især spillene på Internettet giver mange mulighed for at få en ny identitet og dette skal man ikke kimse af. Problemet er her at det bliver en skrue uden lige. Bliver en spiller rigtig dygtig til at klare dig i den virtuelle verden vil det oftest svække de sociale kompetencer i den virkelige verden, da mange af omgangsformerne er særdeles forskelligartede. Således er sproget meget indforstået og reference rammen kan hurtigt blive meget snæver præcis som for drankerne med et alkoholproblem, som vi kender fra den lokale bodega.

Ludomaner minder om alkoholikere

Hej, jeg hedder Peter og er ludoman. Den slags skal vi nok komme til at høre med jævne mellemrum. Måske ikke som den første replik folk kommer med i selskabsverdenen, men måske på sammen måde som vi kender det fra folk der har lagt flasken på hylden. Ludomani er nemlig blevet til en alvorlig folkesygdom i USA. I Danmark er der ikke konkrete tal, men mon ikke vi nærmer os nogle procent af befolkningen som styres fuldstændig af spillets magi?

Svært at stoppe
Der har i mange år været effektive metoder til behandling af alkoholmisbrug og vi kender til foreningen anonyme alkoholikere. Måske vil der snart komme en klub som hedder anonyme spillefugle? Sagen er at koblingen mellem alkohol og hasard spil (eller spil i det hele taget) ikke er grebet ud af luften. Oftest lider mange spillere af dårlig samvittighed over spillet, men søger også at flygte ra en virkelighed de helst vil glemme. Nogen vælger spillet andre flasken og værst nogle vælger begge løsninger samtidig.

Nye metoder?
Netop fordi spillet virker så tillokkende og underholdende er det svært at slippe. På samme måde som det er svært at bryde op fra et godt drikkelag. Det bliver spændende at se om nogle af erfaringerne med alkoholikere kan overføres på ludomaner altså, eksempelvis ligesom vi kender det fra Minnesotabehandling.

Stor hyppighed af tilbagefald
Tidligere undersøgelser har tydet på, at det er forholdsvis let ved hjælp af de omtalte metoder at afvænne en ludoman -for en tid! Efter et vellykket behandlingsforløb er der desværre -som ved alkoholisme-behandling -en sørgeligt høj hyppighed af tilbagefald i det følgende års tid.

Derfor har fire spanske psykologer for nylig udviklet et supplerende behandlingsprogram, som specielt handler om at forebygge tilbagefald hos de, der netop er blevet afvænnet fra deres ludomani. Dette forebyggelsesprogram handler især om at modstå fristende situationer, at planlægge sin adfærd mere grundigt og at vænne sig til at tænke en situation grundigere igennem, inden man handler -især hvis det drejer sig om at handle på en måde, der kunne føre til spilleadfærd.

Dette forebyggelsesprogram kan gennemføres både som individuel behandling og som gruppebehandling, hvilket naturligvis er lidt billigere, men er det lige så effektivt? Det har de fire psykologer set på i deres nyeste undersøgelse. Denne undersøgelse er en fortsættelse af en tidligere undersøgelse, hvor det lykkedes de fire forskere ved hjælp af en kombination af stimulus-kontrol og udslukningsmetoden at standse spilleadfærden hos alle de 69 ludomaner, der indgik i undersøgelsen. I den nye undersøgelse inddelte forskerne disse 69 nyligt afvænnede ludomaner i tre grupper: Den ene fik individuel forebyggelse mod tilbagefald, den anden fik forebyggelse mod tilbagefald i form af gruppeterapi, og den tredie gruppe fik ingenting.

Da der var gået et år efter denne behandling, var ca. 50% af den sidstnævnte gruppe faldet i igen, og var altså tilbage i den gamle ludomani. I gruppen, der havde fået individuel forebyggelsesbehandling, var det kun 18%, der havde fået tilbagefald, altså godt en trediedel, og i gruppen der havde fået gruppe-forebyggelse, var det gået næsten lige så godt, her var tilbagefaldsprocenten på 22%.
Lige så imponerende var det næsten, at et mål for angst og depression i dagliglivet viste, at begge de tilbagefalds-behandlede grupper udviste en scoring på dette mål, der lå på ca. en trediedel af kontrolgruppens. De tilbagefalds-behandlede ludomaner var altså ikke alene i langt højere grad sluppet af med den ødelæggende last; de var også i høj grad blevet fri for megen af den angst og depression, der tidligere havde plaget dem -og som ikke var forbedret i nævneværdig grad hos den gruppe, der ikke fik tilbagefalds-behandling. De fire spanske psykologer konkluderer derfor, at de nye amerikanske afvænningsmetoder til ludomaner bør suppleres med det program til forebyggelse af tilbagefald, som de selv har udviklet, og som tilsyneladende virker næsten lige godt i gruppe- som i individuel behandling -og derfor ikke behøver at være en kostbar forøgelse af den grundlæggende behandling for ludomani.

Kilde: Echeburúa, E., Fernández-Montalvo, J., & Báez, C. (2000). Relapse Prevention in the Treatment of Slot-Machine Pathological Gambling: Long-Term Outcome. Behavior Therapy, 31, 351-364.

Mænd gambler og kvinder shopper

I Sex and the City er økonomiske problemer ved at shoppe temmelig negligerede. Det er lidt synd for utroligt nok er netop Sarah Jessica Parker et forbillede for mange kvinder. Hun er smuk, intellektuel og har tjek på måde, kultur, trends og så har hun penge nok til at klare sig selv.

5 % er shopaholics
I en artikel fra Ekstra Bladet anslås det at omkring hver tyvende kvinde lider af købemani. Du kan se artiklen her. 
Men faktisk kommer tallene fra damebladet Woman. De har løende en masse tests, hvor man kan finde ud af hviken type man er og en af disse tests er altså om man er shopaholic. Du kan se testen her. Der er tale om simple spørgsmål. Eksempelvis lyder et af spørgsmålene: Bliver du opstemt inden du skal på shoppetur?

Mænd shopper også
Mænd har det ligesom kvinder, men på en lidt anden måde. Det er typisk alverdens gadgets som bliver købt. Ting som på papiret ser fede ud, men som viser sig snart at blive stuvet væk i et skab. Mænd har dog også en anden last og det er ludomani. Her er mænd klart overrepræsentere både når det kommer til adventure spil på Internettet og hasardspil såsom poker.

Test dig selv for ludomanitendenser

Ludomani bliver ofte forbundet med folk som spiller sig fra hus og hjem. Så vidt går det heldigvis ikke i langt de fleste tilfælde. Ludomani er egentlig en ret bred betegnelse for det ikke at kunne kontrollere sin hang til spil, typisk hasardspil. Men egentlig kunne begrebet sagtens dække over langt mere end blot spil. Sagen er, at det er nogenlunde de samme impulser som kan få os til at power shoppe eller drive os ud i utroskab. Alt sammen i jagten på et hurtigt kick.

Tag testen
Der er i de seneste år kommet en større fokus på ludomani. Internettets uanede muligheder for at miste penge eller score den store gevinst har fået mange latente ludomaner til at blive drevet ud på dybt vand. Her må især poker fremhæves. Derfor har man besluttet at udarbejde nogle simple metoder til at kunne spotte ludomaner og frem for alt, få ludomaner til at erkende at de har et problem.

Testen kan du tage her:

Den indeholder 14 simple spørgsmål, som du enten kan svare ja eller nej til. Et par af spørgsmålene er eksempelvis af typen:

• Blev du rastløs og irriteret i de perioder hvor du ikke spillede?
• Spiller du for at glemme personlige problemer?
• Prøver du at genvinde mistede penge omgående?

Hvis du kan genkende dig selv i de ovenstående spørgsmål bør du nok tage den fulde test.

Dybe depressioner og alkoholmisbrug
Mange ludomaner skammer sig over deres drifter. Også dem som faktisk tjener penge på eksempelvis pokerspil. De føler at de tjener penge på andre fortabte sjæle og at deres spil ingen mening giver. Også selve spillets stressende opbygning kan være med til at belaste psyken. Derfor drives mange ludomaner ud i alkoholmisbrug eller depression. Også den konstante lyst til at hoppe fra og kvitte alt, men faktum at de bliver hængende dag efter dag kan drive spillerne til vanviddets grænser.

Er vi ikke alle en slags ludomaner?

Måske bruger vi ikke så mange penge som indsats, men vi spiller gang på gang pengespil, i håbet om en dag at blive 1 million rigere. Vi spiller Lotto, kradser skrabelodder og spiller pokerspil på internettet. Vi deltager i tv-programmer som ’’Hvem vil være millionær’’ og ’’deal no deal’’.
 
Man starter med bare at spille for sjov, men pludselig går der sport i det, og inden man ser sig om, kan man ikke stoppe.

Men hvornår er man så i den rigtige farezone for ludomani (spilleafhængighed). Er det hvor tit man spiller eller hvor mange penge man satser? Er det når man begynder at skjule at man spiller? Det er svært at sige, for det hører vel sammen. Men det farlige er, når man ikke kan stoppe igen. Værre er det, når man begynder at satse mere end man har råd til, og begynder at låne penge og opbygge en kæmpe gæld, som man ikke har mulighed for at betale tilbage. 

For mange mennesker er det at spille en stor lidenskab, og ligger i blodet fordi det har været en del af ens opvækst – det kan langt hen ad vejen sammenlignes med en slags alkoholafhængighed. Og så er det bare om man spiller for sjov, eller om det går hen og bliver en farlig besættelse.

For eksempel er der fodbold, som der er utrolig meget fokus på og rigtig mange penge i. De fleste mennesker satser, spiller og håber på den helt store gevinst, som kan forsøde resten at deres liv. Desværre ender det for ofte i alkoholisme eller det der er værre.

Ansatte er ludomaner, alkoholikere og storrygere – det er ok

Howard Schaffer, som er leder af forskningsinstituttet og gamblingafdelingen på Havard University, har gennem sin mange års forskning præsenteret en række bemærkelsesværdige resultater.

Han har direkte påvist at der er en sammenhæng mellem hjernens funktioner og den sygelige afhængighed som ludomaner oplever. Hans mangeårige forskning har været kritiseret fordi Havard er et af de universiteter der får allerflest støttekroner fra industrien. Her er der hovedsageligt tale om tobaksindustrien, alkoholproducenter samt forskellige casinos.

Alligevel vinder Schaffers teorier frem fordi han sjældent favoriserer nogle virksomheder eller dele af industrien. Samtidig gør han meget for at sikre at alle forskningsresultater samt indhentet information er tilgængelige for alle. Han har desuden flere gange offentligt proklameret at ingen for lov til at blande sig i hans forskning.

Han har således påpeget at ansatte på casinoer ofte er sygeligt ramt af ludomani, har et overdrevet alkoholmisbrug, ryger mere end gennemsnittet og oftere har været i behandling for eller oplevet depressioner.

Det fremmer jo ikke ligefrem de forskellige casinoers troværdighed, hvis ansatte i virkeligheden burde være et helt andet sted, hvor en minnesotabehandling var på menuen i stedet.

Derfor kan man også kun bifalde Schaffers forskning og han benævnes da også som guruen inden for patologisk gambling forskning. Han står ligeledes bag en række modeller og grundsten til behandlingsmetoder, hvilket gør ham til en absolut kreditteret professor på området.

Tegn på ludomani – tag testen!

I en erkendelse af at ludomani i stigende grad er et problem i vores samfund er der blevet udviklet en ludomanitest. Testen fortæller dig ikke entydigt om du er ludoman, men er et instrument som kan give dig et kraftigt fingerpeg om hvilken glidebane du muligvis er på vej ind på. Hvis der er tegn på at du er ved at udvikle ludomani bør du søge professionel rådgivning.

Testen kan findes på videnskab.dk og der er et link her:
http://www.videnskab.dk/composite-403.htm

Kort fortalt indeholder testen 14 ja-nej spørgsmål og er derfor lynhurtig at tage. Nogle af spørgsmålene lyder:

Har du brugt megen tid på at skaffe penge til at spille for?

Har du måtte spille mere og mere for at få samme spænding?
der har været perioder, hvor du har måttet spille for mere og mere – for at få den samme følelse af spænding?
Har du prøve at stoppe med at spille og blev du rastløs og irritabel?
Har du uden held prøvet at stoppe med at spille?
Har du spillet for at glemme dine problemer, angst, skyld, hjælpeløshed m.m.?
Prøver du at vinde de penge tilbage du mister i spil?

Kan du nikke genkendende til ovenstående spørgsmål bør du nok tage den fulde test. Du skal i øvrigt vide at mange af de problemer som ses ved ludomani og ses for personer med alkoholproblemer. Det kan være at du mister jobbet eller kæresten eller du måske ikke er i stand til at omgås folk der ikke spiller ligesom alkoholikeren foretrækker at omgås andre drukkenbolte. Kender du nogen eller føler du selv at du er kommet for langt ude er der hjælp at hente fx minnesotakuren.