Fakta om Minnesotakuren

Minnesotakuren, stammer ikke overraskende fra Minnesota. Det er et behandlingsprogram, hvor man opholder sig isoleret fra omgivelserne og på den made får slået sine skadelige rutiner i stykker.  Kuren blev oprindeligt udtænkt til at hjælpe og behandle en alkoholiker, men den har vist sig så generel og affektiv at andre typer afhængighed også kan drage nytte af den, eksempelvis ludomani og også indenfor narkomani har der været succes.

Behandlerne er ædru alkoholikere
Hvis der er en ting som alkoholikere ikke kan lide så er der afholdsmænd som peger fingre af dem. Alkoholikeren mener, forsimplet sagt, ikke at en afholdsmand kan sætte sig i hans sted. Derfor er filosofien bag en Minnesota behandling at man behandles af tidligere alkoholikere som nu er totalt ædru og har lagt flasken fra sig permanent. Det siger sig selv at disse folk ikke blot er trukket ind fra gaden, men også har gennemgået en længere uddannelse. Og netop fordi de selv er sluppet ud af alkoholens fængsel er de meget motiverede rådgivere og ved at alt er muligt. Derudover opnår man også en større fortrolighed og åbenhed og dette er vigtigt, da der skal nedbrydes nogle meget dybt indgraverede mønstre.

Nul alkohol resten af livet
Hermed også plads til en vigtig pointe: Når det gælder alkohol er den eneste måde at komme ud af sit misbrug at droppe flasken fuldstændig. Ellers er der alt for stor risiko for tilbagefald. Det er en hård pille at sluge for mange, men inderst inde er det jo de ønsker.

Anonyme alkoholikere
Hvordan den første Minnesotakur blev opfundet er en længere historie, som man eksempelvis kan læse på internet leksikonet wikipedia. Den tager, kort fortalt, på Anonyme Alkoholikeres behandlingsfilosofi og mange steder hvor en Minnesota behandling benyttes inkluderer man også anonyme alkoholikers 2 trins program (kig igen på wikipedia).

Alkohol og familie relationer
Alkohol kan i den grad smadre en familie. Men oftest magter familien ikke at tage hånd om problemet. Det skyldes blandt andet magtesløshed og interne magtforhold. Men de pårørende lider i mange tilfælde om muligt endnu mere end alkoholikeren. Hver alkoholiker har sin egen historie og det er klart at der findes alle typer lige fra den voldelige hus tyran til den selvudslettende alkoholiker. Det er dog vigtigt at få stoppet misbruget, da det har en tendens til at gå i arv og selvom det er det børnene mindst ønsker sig i livet så kender de mange gange ikke andre løsninger end at kopiere de voksnes drikkeri.

Religion virker som sprut og stoffer

Hjerneforskerne opdager konstant nye sammenhænge i hvordan vores psyke er opbygget. Lige for tiden leder man ihærdigt efter værktøjer der kan analysere folks psyke og på den måde forudsige personlighedstræk, men også hjælpe med at give en meget nuanceret medicinsk behandling i tilfælde af sygdom, depression eller til alkohol behandling.

Ens mekanismer
Hjerneforsker på Århus Universitet, Albert Gjedde, mener at have fundet sammenhænge mellem religiøsitet og druk og stoffer. Vi taler her om belønningssystemerne i hjernen. Transmitterstoffet dopamin er involveret i en enorm mængde hjerneprocesser der alle omhandler lyst og trang og belønning. Når folk mediterer eller beder frigøres der dopamin i hjernen og det samme gør sig gældende ved alkoholindtag og især ved indtagelse af amphetamin. Der kan altså være nye indsigter at hente ved bedre at kortlægge hjernens belønningssystemer og dermed kan man måske udvikle en effektiv alkoholbehandling. Ved at vide hvilke processer man skal dæmpe og eventuelt hvilke man kan forstærke.

Samme kick
Det at man får nogenlunde samme kick om man beder eller drikker er jo interessant. Især fordi at det at bede eller meditere så at sige er uden bivirkninger og ofte efterlader personen i en indre ro. Folk med et alkoholproblem – og dem er der mange af – kan muligvis hjælpes på vej af mindre hårdhændede metoder end eksempelvis antabus. Måske er meditation et godt værktøj. Men det kan naturligvis ikke benyttes alene.

De rige drikker mest

Selvom vi forbinder folk i den laveste sociale klasse med dem som også drikker mest, godt holdt oppe af manden på bænken med det massive alkoholmisbrug. Men virkeligheden er nu en anden.

Whiskybæltet
Der er flere grunde til at man snakker om whiskybæltet. Der bliver ikke drukket så meget whisky her mere, men rødvin lapper man i sig i store mængder. Faktisk drikker de rige i gennemsnit mere end folk i den laveste sociale klasse.

Stabilt misbrug
Sundhedsstyrelsen anbefaler at man holder sig under henholdsvis 14 og 21 genstande for kvinder og mænd. I whiskybæltet drikker man dog mere. Oftest tømmes der mindst en flaske vin pr 2 mennesker til aftensmaden og da en flaske vin indeholder mindst 6 genstande betyder dette reelt et overforbrug og dermed et har disse folk et alkoholproblem, som på lang sigt er særdeles usundt.

De rige kommer ikke i behandling
Idet alkohol er en integreret del af det meste af vores sociale liv er det utroligt svært at sige farvel til alkoholen fordi man så også må sige farvel til det sociale liv der er såvel privat som i eksempelvis sejlklubben. Og derfor kommer en alkoholiker altså ikke i behandling.

Uden Alkohol – ingen fest

Verdens mest udbredte rusmiddel, er en yderst integreret del af de danske fester. Det er således helt utænkeligt at forestille sig en fest uden alkohol. I så fald bliver det enten ret kedeligt eller også er der tale om nogle virkeligt fanatiske afholdsfolk. Men alkohol har en slagside og mange lider af et alkoholproblem.

Festens forløb:
Kl 20 til 21:
Festen starter men næsten ingen er kommet. Folk sidder derhjemme og drikke sig mod til, som man siger. Dem som kommer tidligt er typisk dem som skal hjem tidligt og det er ikke de rigtige fest aber.

Kl 23 til 24:
Der er dukket lidt modige mennesker op. For ingen vil jo være de første. Dem der kom tidligt er allerede så småt ved at tage hjem igen. Værten er efterhånden godt fuld af at drikke velkomstdrink og skåle med alle de nyankomne gæster. Musikken er høj, men fortsat er der ingen der danser.

Kl 02-03
Nu er der virkelig knald på festen. Alle er dukket op og alle er efterhånden så fulde at hæmningerne er kastet overbords. Køleskabet er plyndret og de første har allerede danset på bordene. De første alkoholproblemer er begyndt at dukke op og nogen har allerede brækket sig eller måtte tage ufrivilligt hjem – stang stive.

Kl 04-06
Værten er for længst gået i brædderne. Andre ligger også hist og her og sover på sofaer og hvor der ellers er plads. Hele lejligheden ligner et kaos og gulvet flyder med tomme flasker, chips, papir og andet skrald. De eneste som stadig er i gang er de hærdede alkoholiker, alle andre har måtte kapitulere.

Lykke giver usundt livsstil

Danskerne er at betragte som et af verdens lykkeligste folkefærd. Det kan jo godt overraske, men det skyldes jo at mange af de kriterier man opstiller for at være lykkelig ikke kun har med den rene lykkefølelse, altså en rus at gøre.

Mange af de begreber som gør at man er lykkelig er således også at man lever i et land med ytringsfrihed, økonomisk og politisk stabilitet, pålideligt klima, tillid til andre mennesker, tag over hovedet, penge, fritid og mad. Mange af disse parametre glemmer vi når vi tænker på vores lykke. Vi tænker jeg er ikke lykkelig før jeg får et kæmpe hus og en sportsvogn. Men bare det at have muligheden burde vi være lykkelige over.

Bagsiden af medaljen
Når vi nu en gang lever et så ubekymret liv som vi nu en gang gør betyder det at vi kan gøre temmelig meget som vi lyster. Og det gør vi så. Derfor lider mange unge mennesker af at være alkoholafhængig, de skal have deres ugentlige drukture og ender med må gå i alkoholbehandling. For mange unge er meningen med livet jo at feste så meget igennem som muligt, hvilket man vel ikke kan fortænke dem i, men fest i form af stoffer og alkohol kan give nogle ubehagelige langtidsvirkninger lige fra skrumpelever til depression. Derfor ender mange unge med at få alkoholrådgivning fordi de så at sige ikke kan finde ud af at lægge den vanedannede livsstil fra sig.

Ludomaner kan ikke slippe spillet

Som så meget andet her i livet er forebyggelse den bedste måde at undgå problemer på. Det gælder således når man skal holde sin krop sund. Her er det ofte for sent at dyrke motion når først blodproppen har meldt sig. På samme måde gælder det med en købemani. Her er det kedelige råd naturligvis at man skal undgå at købe varer man ikke har brug for og man skal kun handle for et forudbestemt beløb, hvis man lider af den slags drifter.

Værst for ludomaner
Det skal ikke lyde sådan at en shoppe mani ikke er slem. Men den er oftest synlig, hvilket gør at den kan opdages i tide af familie og venner. Når en kvinde pludselig har 50 par sko eller en mand netop har købt sin fjerde motorcykel begynder omgangskredsen typisk at stille spørgsmål. Anderledes er det for ludomanen. Typisk vil der her foregå en form for isolation fra omverdenen og hvis man har kontakt med den pågældende person kan det jo være svært at vide, hvad denne benytter sin tid og penge på – netop fordi spil typisk er forbundet med tabu, hvorimod det at shoppe er forbundet med succespersoner såsom Paris Hilton. Ludomani er noget der foregår i det skjulte.

Søg hjælp
Hvad enten man lider af den købedrift eller spillelyst kan konsekvenserne hurtigt blive alvorlige. Tag en snak med dine vener og bekendte hvis du tror du er på vej ud af en ukontrollabel vej og ellers søg professionel hjælp. Ukontrollerede drifter kan ofte dække over noget andet her i livet. Det kan være en depression eller en flugt fra virkeligheden. Drifter er sunde, men drifter virker bedst i samspil med fornuften.

Pas på tilbagefald
Mange folk er gennem tiderne slubbet af med deres drifter for at se dem vende tilbage. Typisk skal der ikke det helt store til for at gamle mønstre genoptages. Nyere spansk forskning tyder på at vejen ud af spillelidenskab er klart bedst hvis den følges op af terapi. Det kan være samtaleterapi med andre ludomaner eller enkeltkonsultationer med en psykolog, som måske kan hjælpe med at kortlægge de underliggende faktorer der manifesterer sig i ludomani eller købe mani. Det viste sig at terapi mindskede følelserne af angst, skyld og depression – og det er jo netop de symptomer som mange lider af i dag. Nogle bliver shopaholic for at glemme og andre igen vælger spillet eller flasken.

Ludomanien spreder sig

Endnu en folkesygdom er ved at snige sig ind på os. De færreste har anelse om hvor stort et problem der reelt er forbundet med spillelidenskab, altså ludomani, men nyeste tal fra USA viser at den er hel gal. Således anslås at omkring 3-5 % af alle amerikanere lever i en parallel verden hvor spillet styrer hele deres liv. Her skal det bemærkes at der ikke nødvendigvis er tale om hasard spil, men det kan også være de populære spil på Internettet, eksempelvis World of Warcraft.

Grundene til spillelidenskab
Der findes mange grunde til at folk begynder at spille. En af delene er helt klart det sociale element der ligger i mange af disse spil. Dette gælder i samme grad jo for alkoholikere. Især spillene på Internettet giver mange mulighed for at få en ny identitet og dette skal man ikke kimse af. Problemet er her at det bliver en skrue uden lige. Bliver en spiller rigtig dygtig til at klare dig i den virtuelle verden vil det oftest svække de sociale kompetencer i den virkelige verden, da mange af omgangsformerne er særdeles forskelligartede. Således er sproget meget indforstået og reference rammen kan hurtigt blive meget snæver præcis som for drankerne med et alkoholproblem, som vi kender fra den lokale bodega.

830.000 danskere drikker for meget

Sundhedsstyrelsen, hvis formål, det er at holde danskere sunde, har nu smedet en ny kampagne. Udover at man skal holde sig under de kendte 14 eller 21 genstande om ugen, hvis man er henholdsvis kvinde eller mand, er der kommet en ny anbefaling, som skal mindste danskernes alkoholmisbrug.

Max 5 genstande på en dag
Det er således nu officielt at man ikke bør drikke over 5 genstande om dagen og det skal påpeges at det heller ikke anbefales at spare dagen før. 5 er altså maksimum lige meget hvad. Selvom mange føler at de ikke er alkoholikere, er der dog en hvis pointe i at diskutere, hvorfor man skulle have lyst til at drikke mere end 5 genstande om dagen. Hvis ikke det var for at drikke sig fuld, som reelt er usundt, hvorfor så gøre det?

Alkohol gør blind
I Sundhedsstyrelsen undersøgelse fremgår det, ikke overraskende, at det er dem der drikker mest, som IKKE synes at de har et alkoholproblem.  Faktisk er det kun en meget lille del af danskerne som føler eller har lyst til at nedsætte deres alkohol konsumption. Og det er netop en af farerne ved alkohol, vanedannelsen, som snyder os og tager klarsynet fra os. Faktisk må hele 830.000 danskere kategoriseres som så godt som dagligt, at være ude af stand til at styre deres indtag.

Alkoholmisbrug er en familiesygdom

Som far som søn og æblet falder ikke langt fra stammen. Vi har en masse ordsprog om det faktum at vi som mennesker fra naturen side er udstyret med en form for drift der gør at vi i meget stor udstrækning kopierer vores forældres handlinger.

Dette gælder desværre også de negative handlinger som vi er vel vidende om at vores forældre udfører. Statistisk set ryger flere mennesker hvis en af deres forældre ryger og ligeledes ses en forøget tendens til alkoholmisbrug, hvis forældrene er alkoholikere.

Endvidere har mange alkoholikere en tendens til at finde sammen med folk som på den ene eller anden måde accepterer deres misbrug. Derfor kommer de fleste folk med et alkoholproblem alt for sent i behandling.

Alkoholikere ønsker selv behandling
Det er langt de færreste alkoholikere som nyder deres misbrug. Faktisk er det oftest dem selv der tager beslutningen om at de vil være alkoholfrie. Nogle vælger at starte ud med at prøve at være alkoholfrie i en uge, måske lykkes det også at stoppe en måned, men efter en pause kan alkoholikeren have en tendens til at fejre dette med et forstærket indtag når perioden er afsluttet.

Derfor er det ofte en bedre idé at forsøge sig med professionel rådgivning. Det kunne være ved at tage en minnesota behandling.

Alkoholikere har desværre en tendens til at danne et verdensbillede som passer ind i deres liv med misbrug.

Hvornår har man et alkoholproblem?

Hmm, ja det er der mange bud på, og de er nok også rigtige allesammen. Men hvordan erkender man, at man har et alkoholproblem, når andre bare lader som, at det er normalt?

Svært uden støtte fra nærmeste
At være alkoholiker er en sygdom, og som alle ved, er det ikke let at være alene med en sygdom. Derfor kan det være svært at være i et alkoholmisbrug, hvor der ikke er nogle, som spørger ind til, hvad der foregår. Samtidig kan man heller ikke forvente, at de gør det, men nogle har brug for at blive spurgt, før de rigtigt vil indse det. Det er ikke let at gå til alkoholrådgivning uden en at støtte sig op ad. Minnesotakuren virker til at være effektiv, hvis man beslutter sig for at stoppe og får støtte fra nærmeste.