Fakta om Minnesotakuren

Minnesotakuren, stammer ikke overraskende fra Minnesota. Det er et behandlingsprogram, hvor man opholder sig isoleret fra omgivelserne og på den made får slået sine skadelige rutiner i stykker.  Kuren blev oprindeligt udtænkt til at hjælpe og behandle en alkoholiker, men den har vist sig så generel og affektiv at andre typer afhængighed også kan drage nytte af den, eksempelvis ludomani og også indenfor narkomani har der været succes.

Behandlerne er ædru alkoholikere
Hvis der er en ting som alkoholikere ikke kan lide så er der afholdsmænd som peger fingre af dem. Alkoholikeren mener, forsimplet sagt, ikke at en afholdsmand kan sætte sig i hans sted. Derfor er filosofien bag en Minnesota behandling at man behandles af tidligere alkoholikere som nu er totalt ædru og har lagt flasken fra sig permanent. Det siger sig selv at disse folk ikke blot er trukket ind fra gaden, men også har gennemgået en længere uddannelse. Og netop fordi de selv er sluppet ud af alkoholens fængsel er de meget motiverede rådgivere og ved at alt er muligt. Derudover opnår man også en større fortrolighed og åbenhed og dette er vigtigt, da der skal nedbrydes nogle meget dybt indgraverede mønstre.

Nul alkohol resten af livet
Hermed også plads til en vigtig pointe: Når det gælder alkohol er den eneste måde at komme ud af sit misbrug at droppe flasken fuldstændig. Ellers er der alt for stor risiko for tilbagefald. Det er en hård pille at sluge for mange, men inderst inde er det jo de ønsker.

Anonyme alkoholikere
Hvordan den første Minnesotakur blev opfundet er en længere historie, som man eksempelvis kan læse på internet leksikonet wikipedia. Den tager, kort fortalt, på Anonyme Alkoholikeres behandlingsfilosofi og mange steder hvor en Minnesota behandling benyttes inkluderer man også anonyme alkoholikers 2 trins program (kig igen på wikipedia).

Alkohol og familie relationer
Alkohol kan i den grad smadre en familie. Men oftest magter familien ikke at tage hånd om problemet. Det skyldes blandt andet magtesløshed og interne magtforhold. Men de pårørende lider i mange tilfælde om muligt endnu mere end alkoholikeren. Hver alkoholiker har sin egen historie og det er klart at der findes alle typer lige fra den voldelige hus tyran til den selvudslettende alkoholiker. Det er dog vigtigt at få stoppet misbruget, da det har en tendens til at gå i arv og selvom det er det børnene mindst ønsker sig i livet så kender de mange gange ikke andre løsninger end at kopiere de voksnes drikkeri.

Bliv religiøs og stop dit alkoholmisbrug

Det er de færreste drankere som umiddelbart tror på at gud holder øje med dem. Og hvis han findes, hvorfor skal de så straffes? Visse alkoholikere, det er klart,  er endt i et misbrug fordi de har gjort nogle forfærdelige ting, som de ønsker at glemme. Men mindst ligeså mange drikker fordi folk har været slemme mod dem – eksempelvis og meget ofte i barndommen, hvor man er forsvarsløs – og disse traumer har de ikke fået bearbejdet siden hen, men vælger at forsøge at drukne dem i alkohol. Alkoholbehandling af traumer fungerer ikke i længden. Det er ren symptombehandling.

Religion som ledestjerne
Religion er et ofte anvendt værktøj i alkohol behandling. Der er nemlig mange grunde til at religion kan være årsag til at folk lægger flasken på hylden. Set med rent ateistiske øjne er religion jo forklaringer, påstande og anvisninger til hvordan man skal leve livet og hvad meningen er med livet. Dette kan give mange rodløse folk en indre ro. Men om det var religion eller en anden form for stringent livsførelse med faste regler er for en alkoholiker egentlig underordnet.

Er religion symptom behandling?
Man kan igen tale om at religionen fungerer som en slags symptombehandling, men idet at religion ikke er usundt for kroppen og ofte er forbundet med asketisk livsførelse er religion så at sige sundt. Men at tro på gud er jo ikke enhvers kop the.  Men det kan som sagt være en løsning og ny levevej for nogen.

Minnesotakur mod Ludomani

Minnesotakur er ikke en kur i ordets bogstaveligste forstand,. Det er jo en metode til afvænning man taler om og den er meget anderledes end en slankekur idet der er tale om en såkaldt nul tolerance kur, og dermed giver det ikke mening at sammenligne med en slankekur, idet man jo her omlægger kosten og altså stadig spiser. En slankekur skal jo heller ikke stoppe ens trang, men primært sænke vægten (for en periode). Men rigtig mange bliver faktisk kureret af en Minnesotabehandling.

En generel metode
Men faktisk er en Minnesotabehandling snarere end metode som kan benyttes til alle mulige andre former for afhængighed. Anonyme Gamblere (forkortet AG) kan berette om stor succes med at benytte lignende metoder.

Gambling er svært at opdage
Når folk spiller meget, om det så er hasard eller forskellige former for eventyr spil på internettet, er det naturligvis nogle andre tegn på manglende selvkontrol man skal kigge efter end hos alkoholikeren. Man kan jo ikke lugte eller se at her er en som spiller for meget. Det vil typisk være rastløshed og irritation eller en isolering fra omverdenen og muligvis et meget internt sprogbrug.

Fokus i medierne
Danmarks Radio har brugt en del kræfter på at fortælle om folk som er kommet for langt ud. Forhåbentlig kan det hjælpe andre med at indse deres misbrug, før det hele udvikler sig ud af kontrol. Man anslår at omkring 2-5 % af befolkningen lider af ukontrollabel ludomani.

Religion virker som sprut og stoffer

Hjerneforskerne opdager konstant nye sammenhænge i hvordan vores psyke er opbygget. Lige for tiden leder man ihærdigt efter værktøjer der kan analysere folks psyke og på den måde forudsige personlighedstræk, men også hjælpe med at give en meget nuanceret medicinsk behandling i tilfælde af sygdom, depression eller til alkohol behandling.

Ens mekanismer
Hjerneforsker på Århus Universitet, Albert Gjedde, mener at have fundet sammenhænge mellem religiøsitet og druk og stoffer. Vi taler her om belønningssystemerne i hjernen. Transmitterstoffet dopamin er involveret i en enorm mængde hjerneprocesser der alle omhandler lyst og trang og belønning. Når folk mediterer eller beder frigøres der dopamin i hjernen og det samme gør sig gældende ved alkoholindtag og især ved indtagelse af amphetamin. Der kan altså være nye indsigter at hente ved bedre at kortlægge hjernens belønningssystemer og dermed kan man måske udvikle en effektiv alkoholbehandling. Ved at vide hvilke processer man skal dæmpe og eventuelt hvilke man kan forstærke.

Samme kick
Det at man får nogenlunde samme kick om man beder eller drikker er jo interessant. Især fordi at det at bede eller meditere så at sige er uden bivirkninger og ofte efterlader personen i en indre ro. Folk med et alkoholproblem – og dem er der mange af – kan muligvis hjælpes på vej af mindre hårdhændede metoder end eksempelvis antabus. Måske er meditation et godt værktøj. Men det kan naturligvis ikke benyttes alene.

Vores alkoholvaner ændrer sig

I gamle dage var det helt normalt at man tog sig en øl eller to i frokostpausen. Og der går rygter om at bølgerne gik højt på især på skibsværftet B & W og Carlsberg. Især ølkuskene var kendt for at være konsekvent plakatfulde og i den grad ude i en alvorlig alkoholafhængighed, men det var en del af charmen og hele showet på Carlsberg og egentlig også et billede på ølkulturen i lille Dannevang med gadekær og rapænder.

Alkohol på arbejde er bandlyst
I dag findes der stort set ikke en arbejdsplads hvor man må drikke i arbejdstiden. Alkoholproblemer bliver når de opdages oftest taget op med medarbejderen som får et tilbud om behandling, eksempelvis Minnesota behandling og hvis ikke dette tilbud tages, så må man se sig nødsaget til at fyre medarbejderen – også selvom han eller hun ikke skaber konkrete problemer for sig selv om omgivelserne. Alkohol er bare ikke ok mere.

I privaten
I privaten gælder der dog stadig de samme regler. Her kan man hælde lige så meget alkohol i sig, som man lyster. De færreste gør noget ved det. Det er naturligvis også sværere at finde ud af hvor meget en person drikker, da vi sjældent omgås de samme folk hver dag. Disse folk samles så at sige ikke op og kommer kun sjældent i alkoholafvænning.

Hvor mange druksange kan du?

Der findes mange måder som vi prøver at legitimere vores overdrevne alkoholproblemer på. En er at synge en masse druksange om at vi alle er i samme båd. Et par af sangene er som følger:

• Vi skåler med vores venner
• Sejle op ad åen
• Kein Wasser
• Hønsehuset

Jo flere af disse sange du kan jo større er risikoen for at du er på vej ud i et alkoholmisbrug. Selvfølgelig findes der bare folk som har en svaghed for tåbelige druksange, men man kan sagtens regne med at dem der kan flest sange også er der som drikker mest igennem. For der er ingen der synger disse sange ædru.
Unge gruppepresses ud i misbrug
Det er især helt unge som kommer ud i et ufrivilligt alkoholmisbrug. Det skyldes at det i denne alder er sejt at kunne drikke meget og derfor kan  omdrejningspunktet for en fest sagtens være hvem der kan drikke mest. Med tiden bliver de fleste i stand til at trappe lidt ned. Enten fordi de kan mærke at kroppen ikke kan holde til det, andre fordi kæresten eller omgivelserne ikke kan acceptere drukken. Men nogle bliver ved med hele livet igennem at drikke alt for meget. Disse folk har oftere et større problem end de vil erkende og mange ville have godt af en Minnesotakur.

Religiøse mennesker drikker mindre

Alkoholindtag er ikke noget man forbinder med det at være kristen. Vi ser for vores indre øje en folk indre missionske teenagere til sodavandsfest. Og der er faktisk noget om snakken. Det er ikke alle dybt religiøse mennesker som har direkte love mod alkohol, men mange af dem føler ikke et behov for at drikke sig stang stive og deraf ender de færreste i alkoholbehandling.
Forskerens forklaring
Hjerneforskeren fra Århus Universitet, Albert Gjedde, mener at religion virker på samme måde som både sprut og stoffer. Således kan man ofte høre religiøse mennesker tale om at være høj på gud. Som ateist mener Gjedde at dette skyldes at mange religioner forsimpler vores liv med klare regler for livsførelse og dette giver en ro i sjælen. For nogle mennesker altså. For en alkoholiker drikker jo oftest for at flygte fra noget, eksempelvis en kedelig hverdag, stress eller ubearbejdede traumer. Dette behov har den troende slet ikke.
Ludomani er også en flugt
Alkoholisme og ludomani er ofte 2 sider af samme sag. I Spillets verden kan man glemme sig selv om sine bekymringer for en stund, men i langt de fleste tilfælde gør man ondt værre ved at skubbe problemerne foran sig i stedet for at tage sig sammen til at få bearbejdet dem, hvad enten det er økonomiske eller personlige problemer.

De rige drikker mest

Selvom vi forbinder folk i den laveste sociale klasse med dem som også drikker mest, godt holdt oppe af manden på bænken med det massive alkoholmisbrug. Men virkeligheden er nu en anden.

Whiskybæltet
Der er flere grunde til at man snakker om whiskybæltet. Der bliver ikke drukket så meget whisky her mere, men rødvin lapper man i sig i store mængder. Faktisk drikker de rige i gennemsnit mere end folk i den laveste sociale klasse.

Stabilt misbrug
Sundhedsstyrelsen anbefaler at man holder sig under henholdsvis 14 og 21 genstande for kvinder og mænd. I whiskybæltet drikker man dog mere. Oftest tømmes der mindst en flaske vin pr 2 mennesker til aftensmaden og da en flaske vin indeholder mindst 6 genstande betyder dette reelt et overforbrug og dermed et har disse folk et alkoholproblem, som på lang sigt er særdeles usundt.

De rige kommer ikke i behandling
Idet alkohol er en integreret del af det meste af vores sociale liv er det utroligt svært at sige farvel til alkoholen fordi man så også må sige farvel til det sociale liv der er såvel privat som i eksempelvis sejlklubben. Og derfor kommer en alkoholiker altså ikke i behandling.

Uden Alkohol – ingen fest

Verdens mest udbredte rusmiddel, er en yderst integreret del af de danske fester. Det er således helt utænkeligt at forestille sig en fest uden alkohol. I så fald bliver det enten ret kedeligt eller også er der tale om nogle virkeligt fanatiske afholdsfolk. Men alkohol har en slagside og mange lider af et alkoholproblem.

Festens forløb:
Kl 20 til 21:
Festen starter men næsten ingen er kommet. Folk sidder derhjemme og drikke sig mod til, som man siger. Dem som kommer tidligt er typisk dem som skal hjem tidligt og det er ikke de rigtige fest aber.

Kl 23 til 24:
Der er dukket lidt modige mennesker op. For ingen vil jo være de første. Dem der kom tidligt er allerede så småt ved at tage hjem igen. Værten er efterhånden godt fuld af at drikke velkomstdrink og skåle med alle de nyankomne gæster. Musikken er høj, men fortsat er der ingen der danser.

Kl 02-03
Nu er der virkelig knald på festen. Alle er dukket op og alle er efterhånden så fulde at hæmningerne er kastet overbords. Køleskabet er plyndret og de første har allerede danset på bordene. De første alkoholproblemer er begyndt at dukke op og nogen har allerede brækket sig eller måtte tage ufrivilligt hjem – stang stive.

Kl 04-06
Værten er for længst gået i brædderne. Andre ligger også hist og her og sover på sofaer og hvor der ellers er plads. Hele lejligheden ligner et kaos og gulvet flyder med tomme flasker, chips, papir og andet skrald. De eneste som stadig er i gang er de hærdede alkoholiker, alle andre har måtte kapitulere.

Lykke giver usundt livsstil

Danskerne er at betragte som et af verdens lykkeligste folkefærd. Det kan jo godt overraske, men det skyldes jo at mange af de kriterier man opstiller for at være lykkelig ikke kun har med den rene lykkefølelse, altså en rus at gøre.

Mange af de begreber som gør at man er lykkelig er således også at man lever i et land med ytringsfrihed, økonomisk og politisk stabilitet, pålideligt klima, tillid til andre mennesker, tag over hovedet, penge, fritid og mad. Mange af disse parametre glemmer vi når vi tænker på vores lykke. Vi tænker jeg er ikke lykkelig før jeg får et kæmpe hus og en sportsvogn. Men bare det at have muligheden burde vi være lykkelige over.

Bagsiden af medaljen
Når vi nu en gang lever et så ubekymret liv som vi nu en gang gør betyder det at vi kan gøre temmelig meget som vi lyster. Og det gør vi så. Derfor lider mange unge mennesker af at være alkoholafhængig, de skal have deres ugentlige drukture og ender med må gå i alkoholbehandling. For mange unge er meningen med livet jo at feste så meget igennem som muligt, hvilket man vel ikke kan fortænke dem i, men fest i form af stoffer og alkohol kan give nogle ubehagelige langtidsvirkninger lige fra skrumpelever til depression. Derfor ender mange unge med at få alkoholrådgivning fordi de så at sige ikke kan finde ud af at lægge den vanedannede livsstil fra sig.