Hjælp til alkoholikere

Mindst 200.000 danskere har et alkoholproblem. Og hvad det vil det så sige at have et alkoholproblem?

Der er selvfølgelig nogle flydende overgange, men generelt kan man sige, at hvis du drikker mange genstande i løbet af ugen, har svært ved at stoppe, når du først for begyndt og har abstinenssymptomer, så kan du have et alkoholproblem.

Det første skridt til at få hjælp
Alkoholikeren vil ofte ikke selv erkende, at han har et alkoholproblem.

Det første skridt er, at han eller hun selv erkender sin alkoholafhængighed. Ellers er der ingen, som kan hjælpe ham eller hende. Når alkoholikeren først har erkendt sin afhængighed, så vil han kunne søge alkoholbehandling få at hjælp til at behandle sit problem. Der er forskellige behandlingsmetoder herhjemme, men en af de mest effektive for behandling af alkoholikere er Minnesota behandling.

Hvad er Minnesotakuren?
Minnesotakuren består af en terapeutisk behandling fra terapeuter, der selv er tidligere alkoholmisbrugere. Inden selve terapien begynder, skal alkoholikeren afgiftes, så alkoholen kommer ud af kroppen. Dernæst begynder selve terapien, som består af en kombination af gruppeterapi i små grupper, foredrag om alkoholisme og praktisk arbejde. (Det kan fx være rengøring, havearbejde, tøjvask, opvask eller et andet fysisk arbejde.) Minnesotakuren som behandlingsmetode stammer oprindeligt fra USA, udformet af Anonyme Alkoholikere (AA), som en afvænningskur.

Ludomaner kan ikke slippe spillet

Som så meget andet her i livet er forebyggelse den bedste måde at undgå problemer på. Det gælder således når man skal holde sin krop sund. Her er det ofte for sent at dyrke motion når først blodproppen har meldt sig. På samme måde gælder det med en købemani. Her er det kedelige råd naturligvis at man skal undgå at købe varer man ikke har brug for og man skal kun handle for et forudbestemt beløb, hvis man lider af den slags drifter.

Værst for ludomaner
Det skal ikke lyde sådan at en shoppe mani ikke er slem. Men den er oftest synlig, hvilket gør at den kan opdages i tide af familie og venner. Når en kvinde pludselig har 50 par sko eller en mand netop har købt sin fjerde motorcykel begynder omgangskredsen typisk at stille spørgsmål. Anderledes er det for ludomanen. Typisk vil der her foregå en form for isolation fra omverdenen og hvis man har kontakt med den pågældende person kan det jo være svært at vide, hvad denne benytter sin tid og penge på – netop fordi spil typisk er forbundet med tabu, hvorimod det at shoppe er forbundet med succespersoner såsom Paris Hilton. Ludomani er noget der foregår i det skjulte.

Søg hjælp
Hvad enten man lider af den købedrift eller spillelyst kan konsekvenserne hurtigt blive alvorlige. Tag en snak med dine vener og bekendte hvis du tror du er på vej ud af en ukontrollabel vej og ellers søg professionel hjælp. Ukontrollerede drifter kan ofte dække over noget andet her i livet. Det kan være en depression eller en flugt fra virkeligheden. Drifter er sunde, men drifter virker bedst i samspil med fornuften.

Pas på tilbagefald
Mange folk er gennem tiderne slubbet af med deres drifter for at se dem vende tilbage. Typisk skal der ikke det helt store til for at gamle mønstre genoptages. Nyere spansk forskning tyder på at vejen ud af spillelidenskab er klart bedst hvis den følges op af terapi. Det kan være samtaleterapi med andre ludomaner eller enkeltkonsultationer med en psykolog, som måske kan hjælpe med at kortlægge de underliggende faktorer der manifesterer sig i ludomani eller købe mani. Det viste sig at terapi mindskede følelserne af angst, skyld og depression – og det er jo netop de symptomer som mange lider af i dag. Nogle bliver shopaholic for at glemme og andre igen vælger spillet eller flasken.

Ludomanien spreder sig

Endnu en folkesygdom er ved at snige sig ind på os. De færreste har anelse om hvor stort et problem der reelt er forbundet med spillelidenskab, altså ludomani, men nyeste tal fra USA viser at den er hel gal. Således anslås at omkring 3-5 % af alle amerikanere lever i en parallel verden hvor spillet styrer hele deres liv. Her skal det bemærkes at der ikke nødvendigvis er tale om hasard spil, men det kan også være de populære spil på Internettet, eksempelvis World of Warcraft.

Grundene til spillelidenskab
Der findes mange grunde til at folk begynder at spille. En af delene er helt klart det sociale element der ligger i mange af disse spil. Dette gælder i samme grad jo for alkoholikere. Især spillene på Internettet giver mange mulighed for at få en ny identitet og dette skal man ikke kimse af. Problemet er her at det bliver en skrue uden lige. Bliver en spiller rigtig dygtig til at klare dig i den virtuelle verden vil det oftest svække de sociale kompetencer i den virkelige verden, da mange af omgangsformerne er særdeles forskelligartede. Således er sproget meget indforstået og reference rammen kan hurtigt blive meget snæver præcis som for drankerne med et alkoholproblem, som vi kender fra den lokale bodega.

Ludomaner minder om alkoholikere

Hej, jeg hedder Peter og er ludoman. Den slags skal vi nok komme til at høre med jævne mellemrum. Måske ikke som den første replik folk kommer med i selskabsverdenen, men måske på sammen måde som vi kender det fra folk der har lagt flasken på hylden. Ludomani er nemlig blevet til en alvorlig folkesygdom i USA. I Danmark er der ikke konkrete tal, men mon ikke vi nærmer os nogle procent af befolkningen som styres fuldstændig af spillets magi?

Svært at stoppe
Der har i mange år været effektive metoder til behandling af alkoholmisbrug og vi kender til foreningen anonyme alkoholikere. Måske vil der snart komme en klub som hedder anonyme spillefugle? Sagen er at koblingen mellem alkohol og hasard spil (eller spil i det hele taget) ikke er grebet ud af luften. Oftest lider mange spillere af dårlig samvittighed over spillet, men søger også at flygte ra en virkelighed de helst vil glemme. Nogen vælger spillet andre flasken og værst nogle vælger begge løsninger samtidig.

Nye metoder?
Netop fordi spillet virker så tillokkende og underholdende er det svært at slippe. På samme måde som det er svært at bryde op fra et godt drikkelag. Det bliver spændende at se om nogle af erfaringerne med alkoholikere kan overføres på ludomaner altså, eksempelvis ligesom vi kender det fra Minnesotabehandling.

Stor hyppighed af tilbagefald
Tidligere undersøgelser har tydet på, at det er forholdsvis let ved hjælp af de omtalte metoder at afvænne en ludoman -for en tid! Efter et vellykket behandlingsforløb er der desværre -som ved alkoholisme-behandling -en sørgeligt høj hyppighed af tilbagefald i det følgende års tid.

Derfor har fire spanske psykologer for nylig udviklet et supplerende behandlingsprogram, som specielt handler om at forebygge tilbagefald hos de, der netop er blevet afvænnet fra deres ludomani. Dette forebyggelsesprogram handler især om at modstå fristende situationer, at planlægge sin adfærd mere grundigt og at vænne sig til at tænke en situation grundigere igennem, inden man handler -især hvis det drejer sig om at handle på en måde, der kunne føre til spilleadfærd.

Dette forebyggelsesprogram kan gennemføres både som individuel behandling og som gruppebehandling, hvilket naturligvis er lidt billigere, men er det lige så effektivt? Det har de fire psykologer set på i deres nyeste undersøgelse. Denne undersøgelse er en fortsættelse af en tidligere undersøgelse, hvor det lykkedes de fire forskere ved hjælp af en kombination af stimulus-kontrol og udslukningsmetoden at standse spilleadfærden hos alle de 69 ludomaner, der indgik i undersøgelsen. I den nye undersøgelse inddelte forskerne disse 69 nyligt afvænnede ludomaner i tre grupper: Den ene fik individuel forebyggelse mod tilbagefald, den anden fik forebyggelse mod tilbagefald i form af gruppeterapi, og den tredie gruppe fik ingenting.

Da der var gået et år efter denne behandling, var ca. 50% af den sidstnævnte gruppe faldet i igen, og var altså tilbage i den gamle ludomani. I gruppen, der havde fået individuel forebyggelsesbehandling, var det kun 18%, der havde fået tilbagefald, altså godt en trediedel, og i gruppen der havde fået gruppe-forebyggelse, var det gået næsten lige så godt, her var tilbagefaldsprocenten på 22%.
Lige så imponerende var det næsten, at et mål for angst og depression i dagliglivet viste, at begge de tilbagefalds-behandlede grupper udviste en scoring på dette mål, der lå på ca. en trediedel af kontrolgruppens. De tilbagefalds-behandlede ludomaner var altså ikke alene i langt højere grad sluppet af med den ødelæggende last; de var også i høj grad blevet fri for megen af den angst og depression, der tidligere havde plaget dem -og som ikke var forbedret i nævneværdig grad hos den gruppe, der ikke fik tilbagefalds-behandling. De fire spanske psykologer konkluderer derfor, at de nye amerikanske afvænningsmetoder til ludomaner bør suppleres med det program til forebyggelse af tilbagefald, som de selv har udviklet, og som tilsyneladende virker næsten lige godt i gruppe- som i individuel behandling -og derfor ikke behøver at være en kostbar forøgelse af den grundlæggende behandling for ludomani.

Kilde: Echeburúa, E., Fernández-Montalvo, J., & Báez, C. (2000). Relapse Prevention in the Treatment of Slot-Machine Pathological Gambling: Long-Term Outcome. Behavior Therapy, 31, 351-364.

830.000 danskere drikker for meget

Sundhedsstyrelsen, hvis formål, det er at holde danskere sunde, har nu smedet en ny kampagne. Udover at man skal holde sig under de kendte 14 eller 21 genstande om ugen, hvis man er henholdsvis kvinde eller mand, er der kommet en ny anbefaling, som skal mindste danskernes alkoholmisbrug.

Max 5 genstande på en dag
Det er således nu officielt at man ikke bør drikke over 5 genstande om dagen og det skal påpeges at det heller ikke anbefales at spare dagen før. 5 er altså maksimum lige meget hvad. Selvom mange føler at de ikke er alkoholikere, er der dog en hvis pointe i at diskutere, hvorfor man skulle have lyst til at drikke mere end 5 genstande om dagen. Hvis ikke det var for at drikke sig fuld, som reelt er usundt, hvorfor så gøre det?

Alkohol gør blind
I Sundhedsstyrelsen undersøgelse fremgår det, ikke overraskende, at det er dem der drikker mest, som IKKE synes at de har et alkoholproblem.  Faktisk er det kun en meget lille del af danskerne som føler eller har lyst til at nedsætte deres alkohol konsumption. Og det er netop en af farerne ved alkohol, vanedannelsen, som snyder os og tager klarsynet fra os. Faktisk må hele 830.000 danskere kategoriseres som så godt som dagligt, at være ude af stand til at styre deres indtag.

Alkoholbehandling for unge

Det kommer sandsynligvis ikke som en overraskelse for de fleste, men eftersom vi i Danmark har en lang og kendt historie for et forholdsvis let forhold til alkohol, er der unge der havner i et alkoholmisbrug.

På verdensplan er danskerne jo nogle af dem der tidligst begynder at eksperimentere med alkohol og da indtagelse af diverse berusende midler ofte hører sammen med den danske hygge – så kommer det helt naturligt.

En af de første ferier man som ung tager på – er jo netop også drukturen. Så er det mere underordnet om den foregår på festival, på solkysten i Spanien eller ved Sortehavet.

10 årige alkoholikere
Alkoholbehandling for unge er derfor ligeså nødvendigt og ligeså efterspurgt som alkoholbehandling for mangeårige misbrugere. Det er en kedelig statistik, som de fleste forældre vil have lidt svært ved at kapere. Efterspørgslen efter alkoholrådgivning for unge er steget med 20% gennem de seneste år. Det gælder alle yngre aldersgrupper, men de forskellige behandlingssteder melder om efterspørgelser om minnesotabehandlinger fra unge helt ned til 10 års alderen!

Det er skræmmende. Så er det ikke længere bare et personligt problem, men et nationalt. Selvom Sundhedsstyrelsen råber højt – skal der nok endnu mere til.

Mange af de gængse misbrugssteder som AA og Blå kors oplever et stigende antal henvendelser – et antal der desværre ser ud til at forsætte i samme retning.

Hvem skal slå til her?

20 tegn på alkoholisme

1. Du vågner hver morgen og har en følelse af at en eller anden har guidet Råbjerg Mile til din mund
2. Væggene i det rum du vågner i har rykket sig minimum 2 meter indad siden du gik i seng
3. Du medbringer altid en pose øl til selskaber – også hvis det er møder hos AA eller til alkoholrådgivningen
4. Du møder op til et AA møde og starter nogenlunde sådan her: “Jeg har et alkoholproblem – jeg har tre flasker sprut – men kun to hænder!”
5. Alle dine sparepenge som du omhyggeligt hævede i fine nye sedler aftenen før er forsvundet og i stedet byttet med en masse små mønter som vejer tungt i dine lommer.
6. Udover mønter er dine lommer fyldte op med dankortkvitteringer – fortrinsvis taxabonner
7. I forberedelsen til mødet hos AA synger du foran spejlet: “Hej jeg hedder alkoholiker og jeg er Jens.”
8. I din sidste sætning ud fra værtshuset råber du: “jeg er for fuld til at gå hjem, så jeg tager bilen…”
9. Du er fuld ud bevidst om hvor du lagde dig til at sove, men har ingen erindring om et eneste af de steder du vågner op.
10. I nattens løb er der nogen der på mystisk vis har fået et 28 meter højt ringbind ind ad din hoveddør, op til soveværelset på førstesalen og tabt det et par gange ned over dit hoved.
11. Der holder en politibil i indkørslen med døren åben, der sidder en hjort fast på køleren og du mindes at have kørt hjem
12. Du er glad for at du fik telefonnumre fra flere kvinder i løbet af aftenen, men opdager at de allesammen har skrevet: “bare ring 88 88 88 88” på sedlerne.
13. Du foreslår drikkekonkurrence til alle måltider også hvis der er tale om snaps til morgenmaden
14. Du tror at en minnesotakur er noget man får i et skønhedscenter
15. Hovedparten af din indtagelse af fast føde består af peanuts
16. Dit hår lugter umiskendeligt mærkeligt fordi du har ligget mere på badeværelsesgulvet end stået op.
17. Du hver morgen vågner op med en mærkelig trang til at iføre dig et abekostume, tyld og speedos.
18. Du brækker albuen med vilje, så du skjult kan holde en flaske sprit under jakken.
19. Du drikker for meget – uanset hvilken flydende substans der er tale om.
20. Din hud matcher bedst med de svenske farver – hvorimod din tud flere gange har givet dig tilnavnet Rudolf

Ludomani rammer åbenbart de fleste…

Det er alligevel meget interessant at se, at nu kan alle mennesker blive pludselig ramt af ludomani. Når det ligefrem viser sig, at der er flere banker der har ludomaner ansatte – burde man vel være bekymret. Men på den anden side – spilleglæden kan vel være den samme uanset hvilken uddannelse og efterfølgende job man besidder. Uanset hvad må det føles lidt mærkeligt at sidde i banken til budgetmøde, hvor ens personlige bankrådgiver pludselig udbrøder: “jeg er desværre nød til at smutte nu, jeg er på vej til min ugentlige behandling af ludomani.!!!”

»I gennemsnit har vi vel en til to sager om året. Nogle beder selv om hjælp, andre opdager vi, fordi de har en voldsom anstrengt privatøkonomi eller ikke kan nå deres resultater. Så kommer det op til overfladen, at der er noget, som trykker«, siger personalechefen (citeret fra politiken)

Man kan vel umiddelbart  spørge sig selv om det samme gælder for stofmisbrugere eller måske folk med et alkoholproblem? “Hej du – du må komme igen på torsdag – jeg skal til alkoholrådgivning fordi jeg drikker for meget.” Hvis du vil have et lån kan du gå med til AA møde – så kan vi snakke om det der!”

Sikke en verden – måske skulle man overveje at gå ind i bankverdenen i stedet… Få en pondus konto og en minnesotabehandling – ét og samme sted.

Ganske enkelt fantastisk.

Hvad forårsager alkoholisme?

Grunden til at personer rammes af Alkoholisme er ikke særlig godt undersøgt. Der er efterhånden ved at vokse bevismateriale frem for genetiske og biologiske anlæg for denne sygdom, men denne forskning betragtes som yderst kontroversiel. Studier af adopterede børn af alkoholiske biologiske forældres børn viser helt klart at personerne har en øget risiko for at blive alkoholiker. Forholdsvis ny forskning har vist at der kan være tale om et gen (D2-dopaminreceptorgen) der, når arvet i en specifik form, kan øge en persons chance for at vedkommende bliver – på et tidspunkt i livet – ramt af et alkoholmisbrug. Et misbrug der kan udvikle sig til decideret alkoholisme. To gange så mange mænd er alkoholiker i forhold til kvinder. 10-23% personer med et alkoholproblem kan direkte beskrives som alkoholiker.

Sædvanligvis er det en mangfoldighed af faktorer der spiller ind når det drejer som problemer der udvikler sig til problem er med alkohol. Sociale faktorer så som familieindflydelse, social ophav, og samfund, adgangen og muligheden for at komme i nærheden af alkohol, og psykologiske faktorer så som ophøjede stressniveauer, dårligt stillede forældre, og øget alkoholforbrug fra andre familiemedlemmer kan bidrage til alkoholisme. Også andre faktorerne kan være bidragende til jævnlig alkoholmisbrug. De kommer først rigtig til udtryk når sygdommen engang udvikler sig.

Alkohol afvænning
Fysisk afhængighed af alkohol – sker efterhånden som indtagelsen af alkohol forandrer balancen af nogle kemikalier i din hjerne, så som gammaaminobutyrik syre (gaba), som hæmmer dit kropssprog og glutamate som ophidser eller påvirker dit nervesystem.

Alkohol hæver også dopaminniveauerne i den hjerne, som fremhæver de lystbetonede aspekter i at drikke alkohol.

Det betyder at du efterhånden – som du drikker for meget alkohol – får lyst til at drikke mere! Overdreven langsigtet druk kan sætte sig de forekerte steder eller øge niveauet af nogle af disse kemikalier, hvilket kan forårsage at kroppen begynder at hige efter alkohol for at kompensere for det gode humør eller blot for at undgå dårlige oplevelser eller helt undgå nogensinde at have det skidt.

Andre faktorer kan føre til overdreven druk. De inkluderer:

• Genetik. Vise genetiske faktorer kan forårsage at en person kan være ekstra udsat for alkoholisme eller anden tilvænning som eksempelvis spilletrang eller ludomani. Hvis du har ubalance af hjernekemikalier, kan du være mere disponeret for at udvikle alkoholisme.
• Følelsesmæssig standpunkt. Høje stressniveauer, ængstelse eller følelsesmæssig smerte kan føre til at nogle mennesker drikker alkohol for at blokere for smerten eller gemme den. Vise stresshormoner kan være associacierede med alkoholisme.
• Enkelte fysologiske faktorer. Lavt selvværd eller personer der ofte lider af nedture kan gøre dig mere nærliggende til at misbruge alkohol og have brug for alkoholbehandling. Har du venner eller nære ægtefæller som drikker jævnligt, men som har et anderledes forhold til alkohol kan det føre til overdreven druk. Det kan være svært for dig at distancere dig fra disse personer eller i det mindste fra deres levevis.
• Sociale og kulturelle faktorer. Den glamourøse måde at drikkende alkohol på som ofte bliver skildret i reklamer og i underholdningsmedierne sender mange unge mennesker en besked om, at det er OK at drikke umådeholdende. Desværre ender mange som vi allerede ved et sted hvor personen har behov for behandling alkoholmisbrug

Det er ikke korrekt! pas på inden du også har brug for alkoholrådgivning og ender i AA.