Hjælp til alkoholikere
maj 12, 2009
Mindst 200.000 danskere har et alkoholproblem. Og hvad det vil det så sige at have et alkoholproblem?
Der er selvfølgelig nogle flydende overgange, men generelt kan man sige, at hvis du drikker mange genstande i løbet af ugen, har svært ved at stoppe, når du først for begyndt og har abstinenssymptomer, så kan du have et alkoholproblem.
Det første skridt til at få hjælp
Alkoholikeren vil ofte ikke selv erkende, at han har et alkoholproblem.
Det første skridt er, at han eller hun selv erkender sin alkoholafhængighed. Ellers er der ingen, som kan hjælpe ham eller hende. Når alkoholikeren først har erkendt sin afhængighed, så vil han kunne søge alkoholbehandling få at hjælp til at behandle sit problem. Der er forskellige behandlingsmetoder herhjemme, men en af de mest effektive for behandling af alkoholikere er Minnesota behandling.
Hvad er Minnesotakuren?
Minnesotakuren består af en terapeutisk behandling fra terapeuter, der selv er tidligere alkoholmisbrugere. Inden selve terapien begynder, skal alkoholikeren afgiftes, så alkoholen kommer ud af kroppen. Dernæst begynder selve terapien, som består af en kombination af gruppeterapi i små grupper, foredrag om alkoholisme og praktisk arbejde. (Det kan fx være rengøring, havearbejde, tøjvask, opvask eller et andet fysisk arbejde.) Minnesotakuren som behandlingsmetode stammer oprindeligt fra USA, udformet af Anonyme Alkoholikere (AA), som en afvænningskur.