I gamle dage var det helt normalt at man tog sig en øl eller to i frokostpausen. Og der går rygter om at bølgerne gik højt på især på skibsværftet B & W og Carlsberg. Især ølkuskene var kendt for at være konsekvent plakatfulde og i den grad ude i en alvorlig alkoholafhængighed, men det var en del af charmen og hele showet på Carlsberg og egentlig også et billede på ølkulturen i lille Dannevang med gadekær og rapænder.

Alkohol på arbejde er bandlyst
I dag findes der stort set ikke en arbejdsplads hvor man må drikke i arbejdstiden. Alkoholproblemer bliver når de opdages oftest taget op med medarbejderen som får et tilbud om behandling, eksempelvis Minnesota behandling og hvis ikke dette tilbud tages, så må man se sig nødsaget til at fyre medarbejderen – også selvom han eller hun ikke skaber konkrete problemer for sig selv om omgivelserne. Alkohol er bare ikke ok mere.

I privaten
I privaten gælder der dog stadig de samme regler. Her kan man hælde lige så meget alkohol i sig, som man lyster. De færreste gør noget ved det. Det er naturligvis også sværere at finde ud af hvor meget en person drikker, da vi sjældent omgås de samme folk hver dag. Disse folk samles så at sige ikke op og kommer kun sjældent i alkoholafvænning.

Her har efterhånden været skrevet en hel del om såvel alkoholbehandling som definitionen op alkoholisme.

Artiklerne er læst af mange og burde give stof til eftertanke.

Se de 8 mest væsentligste artikler om alkoholbehandling herunder:

God læselyst.

Der findes mange måder som vi prøver at legitimere vores overdrevne alkoholproblemer på. En er at synge en masse druksange om at vi alle er i samme båd. Et par af sangene er som følger:

  • Vi skåler med vores venner
  • Sejle op ad åen
  • Kein Wasser
  • Hønsehuset

Jo flere af disse sange du kan jo større er risikoen for at du er på vej ud i et alkoholmisbrug. Selvfølgelig findes der bare folk som har en svaghed for tåbelige druksange, men man kan sagtens regne med at dem der kan flest sange også er der som drikker mest igennem. For der er ingen der synger disse sange ædru.
Unge gruppepresses ud i misbrug
Det er især helt unge som kommer ud i et ufrivilligt alkoholmisbrug. Det skyldes at det i denne alder er sejt at kunne drikke meget og derfor kan  omdrejningspunktet for en fest sagtens være hvem der kan drikke mest. Med tiden bliver de fleste i stand til at trappe lidt ned. Enten fordi de kan mærke at kroppen ikke kan holde til det, andre fordi kæresten eller omgivelserne ikke kan acceptere drukken. Men nogle bliver ved med hele livet igennem at drikke alt for meget. Disse folk har oftere et større problem end de vil erkende og mange ville have godt af en Minnesotakur.

Alkoholindtag er ikke noget man forbinder med det at være kristen. Vi ser for vores indre øje en folk indre missionske teenagere til sodavandsfest. Og der er faktisk noget om snakken. Det er ikke alle dybt religiøse mennesker som har direkte love mod alkohol, men mange af dem føler ikke et behov for at drikke sig stang stive og deraf ender de færreste i alkoholbehandling.
Forskerens forklaring
Hjerneforskeren fra Århus Universitet, Albert Gjedde, mener at religion virker på samme måde som både sprut og stoffer. Således kan man ofte høre religiøse mennesker tale om at være høj på gud. Som ateist mener Gjedde at dette skyldes at mange religioner forsimpler vores liv med klare regler for livsførelse og dette giver en ro i sjælen. For nogle mennesker altså. For en alkoholiker drikker jo oftest for at flygte fra noget, eksempelvis en kedelig hverdag, stress eller ubearbejdede traumer. Dette behov har den troende slet ikke.
Ludomani er også en flugt
Alkoholisme og ludomani er ofte 2 sider af samme sag. I Spillets verden kan man glemme sig selv om sine bekymringer for en stund, men i langt de fleste tilfælde gør man ondt værre ved at skubbe problemerne foran sig i stedet for at tage sig sammen til at få bearbejdet dem, hvad enten det er økonomiske eller personlige problemer.

De rige drikker mest

marts 8, 2009

Selvom vi forbinder folk i den laveste sociale klasse med dem som også drikker mest, godt holdt oppe af manden på bænken med det massive alkoholmisbrug. Men virkeligheden er nu en anden.

Whiskybæltet
Der er flere grunde til at man snakker om whiskybæltet. Der bliver ikke drukket så meget whisky her mere, men rødvin lapper man i sig i store mængder. Faktisk drikker de rige i gennemsnit mere end folk i den laveste sociale klasse.

Stabilt misbrug
Sundhedsstyrelsen anbefaler at man holder sig under henholdsvis 14 og 21 genstande for kvinder og mænd. I whiskybæltet drikker man dog mere. Oftest tømmes der mindst en flaske vin pr 2 mennesker til aftensmaden og da en flaske vin indeholder mindst 6 genstande betyder dette reelt et overforbrug og dermed et har disse folk et alkoholproblem, som på lang sigt er særdeles usundt.

De rige kommer ikke i behandling
Idet alkohol er en integreret del af det meste af vores sociale liv er det utroligt svært at sige farvel til alkoholen fordi man så også må sige farvel til det sociale liv der er såvel privat som i eksempelvis sejlklubben. Og derfor kommer en alkoholiker altså ikke i behandling.

Verdens mest udbredte rusmiddel, er en yderst integreret del af de danske fester. Det er således helt utænkeligt at forestille sig en fest uden alkohol. I så fald bliver det enten ret kedeligt eller også er der tale om nogle virkeligt fanatiske afholdsfolk. Men alkohol har en slagside og mange lider af et alkoholproblem.

Festens forløb:
Kl 20 til 21:
Festen starter men næsten ingen er kommet. Folk sidder derhjemme og drikke sig mod til, som man siger. Dem som kommer tidligt er typisk dem som skal hjem tidligt og det er ikke de rigtige fest aber.

Kl 23 til 24:
Der er dukket lidt modige mennesker op. For ingen vil jo være de første. Dem der kom tidligt er allerede så småt ved at tage hjem igen. Værten er efterhånden godt fuld af at drikke velkomstdrink og skåle med alle de nyankomne gæster. Musikken er høj, men fortsat er der ingen der danser.

Kl 02-03
Nu er der virkelig knald på festen. Alle er dukket op og alle er efterhånden så fulde at hæmningerne er kastet overbords. Køleskabet er plyndret og de første har allerede danset på bordene. De første alkoholproblemer er begyndt at dukke op og nogen har allerede brækket sig eller måtte tage ufrivilligt hjem – stang stive.

Kl 04-06
Værten er for længst gået i brædderne. Andre ligger også hist og her og sover på sofaer og hvor der ellers er plads. Hele lejligheden ligner et kaos og gulvet flyder med tomme flasker, chips, papir og andet skrald. De eneste som stadig er i gang er de hærdede alkoholiker, alle andre har måtte kapitulere.