Langt de fleste alkoholikere ønsker at kvitte flasken. Det mener i hvert fald Ole ”Bogart” Michelsen. Han har skrevet en anmelder rost bog om sin vej ud af alkoholens lænker eller væk fra det han kaldte den indre dæmon.

Mange gode alkohol-citater
I stedet for alle de løftede pegefingre, som de fleste alkoholikere har lært at fornægte eller overhøre kunne det være oplagt at benytte sig at mange af de meget ærlige og hårdkogte meninger som Ole giver udtryk for.  Selvom Ole selv gennem længere tid ha drukket tæt og ofte i andres selskab siger han som noget af det første, citat ”Folk, der drikker, siger mig ikke noget”.

Selvløgn og klynk
Han mener at alkoholmisbrug er barnligt og udtryk for en hjælpeløshed. Han er også træt af at høre på det han kalder klynk og det uselvstændige. Han mener at mange alkoholikere fralægger sig et ansvar og genner sig i løgnen og især sentimentaliteten. Således mener han også at drankere er ekstremt behagesyge. Simpelthen utålelige, for folk med det vi kan kalde et almindeligt forhold til alkohol.

Ole mener også at der opstår et mindreværd netop fordi folk der lider af alkoholisme inderst inde ved det er ham den er gal med, selvom han måske giver udtryk for det modsatte.


Leave a Reply