Sygdomsdiagnosen købemani findes ikke – endnu
december 9, 2008
Det kan blive svært at få behandling hvis man lider af shoppemani. Og her mener vi alvorlig shoppemani af den slags der efterlader folk i bundløs gæld. Det sjove, eller tragiske, er dog at mange af elementerne i det at være shopaholic minder om ludomani, som jo har fået stor fokus i de seneste år.
Mangler diagnose
I vores dybt bureaukratiske sundhedssystem, hvor alt skal have en hylde at kunne sættes på, kan man således ikke få en behandling, hvis ikke symptomer, sygdom eller lidelse er anerkendt. Og her snakker vi anerkendt af sundhedsvæsenet og ikke af alverdens forskere. Nu skal det ikke lyde som om sundhedsmyndighederne ikke har tjek på tingene, men det er naturligt at der er et voist efterslæb i forhold til seneste nye forskning.
Behandling på vej
Derfor kan vi nok forvente at der indenfor en årrække vil blive tilbudt en eller anden form for behandling af shopaholic. Hvad den bliver, er på nuværende tidspunkt uvist, men et forsigtigt bud bliver en form for samtaleterapi og altså ikke medicinsk behandling. Der er ingen tvivl om at der findes drugs på markedet som kan dulme købemanien, dem kender vi nemlig fra behandling af ludomaner, men en erkendelse og styring af den enkelte persons fornuft må trods alt være den mest eftertragtede vej at gå – om ikke andet så i første omgang. Lige nu mangelr der tilbud og det skal ændres.
Sådan lyder forklaringen på, hvorfor der ikke findes en officiel behandling til de mennesker, der lider af købemani – de såkaldte shopaholics.
I følge Psykiatrifonden lider omkring fem procent af danskerne af købemani – det er næsten tre gange så mange, som lider af ludomani.
Det oplyser Nordjyske.
Ender i gæld
Og købemani er andet og mere end blot et lille overtræk på kontoen. Det er en lidelse, der skal tages alvorligt, mener Psykiatrifonden.
»Købemani er et stigende problem, blandt andet fordi man også er udsat for større fristelser i dag. Nu kan man f.eks sidde på nettet og købe – det gør det jo meget lettere at handle i det skjulte«, siger formand for Psykiatrifonden, Jes Gerlach.
Han understreger, at mange shopaholics ender i bundløs gæld.
Købemani behandles som ludomani
Alligevel er der ingen hjælp at hente for de mange danskere, der ikke kan styre deres trang til at bruge penge. Hverken læger eller psykologer har nemlig værktøjerne til at håndtere sygdommen.
»Problemet er, at det ikke er en anerkendt og accepteret lidelse. Det vil sige, at du ikke kan få hjælp hos det offentlige, for de har ingen steder at sende dig hen – psykologerne kan ikke forholde sig til købemani, for det findes ikke i de manualer, de arbejder ud fra«, siger Magnus Larusson, der er misbrugskonsulent på behandlingsstedet Majorgården, til Nordjyske.
Her bliver shopaholics derfor behandlet med de metoder, der bruges til ludomaner.
»Konsekvenserne af købemani ligger nemlig langt hen ad vejen meget tæt på konsekvenserne af ludomani«, siger Magnus Larusson.