Ludomanien spreder sig

december 30, 2008

Endnu en folkesygdom er ved at snige sig ind på os. De færreste har anelse om hvor stort et problem der reelt er forbundet med spillelidenskab, altså ludomani, men nyeste tal fra USA viser at den er hel gal. Således anslås at omkring 3-5 % af alle amerikanere lever i en parallel verden hvor spillet styrer hele deres liv. Her skal det bemærkes at der ikke nødvendigvis er tale om hasard spil, men det kan også være de populære spil på Internettet, eksempelvis World of Warcraft.

Grundene til spillelidenskab
Der findes mange grunde til at folk begynder at spille. En af delene er helt klart det sociale element der ligger i mange af disse spil. Dette gælder i samme grad jo for alkoholikere. Især spillene på Internettet giver mange mulighed for at få en ny identitet og dette skal man ikke kimse af. Problemet er her at det bliver en skrue uden lige. Bliver en spiller rigtig dygtig til at klare dig i den virtuelle verden vil det oftest svække de sociale kompetencer i den virkelige verden, da mange af omgangsformerne er særdeles forskelligartede. Således er sproget meget indforstået og reference rammen kan hurtigt blive meget snæver præcis som for drankerne med et alkoholproblem, som vi kender fra den lokale bodega.

Hej, jeg hedder Peter og er ludoman. Den slags skal vi nok komme til at høre med jævne mellemrum. Måske ikke som den første replik folk kommer med i selskabsverdenen, men måske på sammen måde som vi kender det fra folk der har lagt flasken på hylden. Ludomani er nemlig blevet til en alvorlig folkesygdom i USA. I Danmark er der ikke konkrete tal, men mon ikke vi nærmer os nogle procent af befolkningen som styres fuldstændig af spillets magi?

Svært at stoppe
Der har i mange år været effektive metoder til behandling af alkoholmisbrug og vi kender til foreningen anonyme alkoholikere. Måske vil der snart komme en klub som hedder anonyme spillefugle? Sagen er at koblingen mellem alkohol og hasard spil (eller spil i det hele taget) ikke er grebet ud af luften. Oftest lider mange spillere af dårlig samvittighed over spillet, men søger også at flygte ra en virkelighed de helst vil glemme. Nogen vælger spillet andre flasken og værst nogle vælger begge løsninger samtidig.

Nye metoder?
Netop fordi spillet virker så tillokkende og underholdende er det svært at slippe. På samme måde som det er svært at bryde op fra et godt drikkelag. Det bliver spændende at se om nogle af erfaringerne med alkoholikere kan overføres på ludomaner altså, eksempelvis ligesom vi kender det fra Minnesotabehandling.

Stor hyppighed af tilbagefald
Tidligere undersøgelser har tydet på, at det er forholdsvis let ved hjælp af de omtalte metoder at afvænne en ludoman -for en tid! Efter et vellykket behandlingsforløb er der desværre -som ved alkoholisme-behandling -en sørgeligt høj hyppighed af tilbagefald i det følgende års tid.

Derfor har fire spanske psykologer for nylig udviklet et supplerende behandlingsprogram, som specielt handler om at forebygge tilbagefald hos de, der netop er blevet afvænnet fra deres ludomani. Dette forebyggelsesprogram handler især om at modstå fristende situationer, at planlægge sin adfærd mere grundigt og at vænne sig til at tænke en situation grundigere igennem, inden man handler -især hvis det drejer sig om at handle på en måde, der kunne føre til spilleadfærd.

Dette forebyggelsesprogram kan gennemføres både som individuel behandling og som gruppebehandling, hvilket naturligvis er lidt billigere, men er det lige så effektivt? Det har de fire psykologer set på i deres nyeste undersøgelse. Denne undersøgelse er en fortsættelse af en tidligere undersøgelse, hvor det lykkedes de fire forskere ved hjælp af en kombination af stimulus-kontrol og udslukningsmetoden at standse spilleadfærden hos alle de 69 ludomaner, der indgik i undersøgelsen. I den nye undersøgelse inddelte forskerne disse 69 nyligt afvænnede ludomaner i tre grupper: Den ene fik individuel forebyggelse mod tilbagefald, den anden fik forebyggelse mod tilbagefald i form af gruppeterapi, og den tredie gruppe fik ingenting.

Da der var gået et år efter denne behandling, var ca. 50% af den sidstnævnte gruppe faldet i igen, og var altså tilbage i den gamle ludomani. I gruppen, der havde fået individuel forebyggelsesbehandling, var det kun 18%, der havde fået tilbagefald, altså godt en trediedel, og i gruppen der havde fået gruppe-forebyggelse, var det gået næsten lige så godt, her var tilbagefaldsprocenten på 22%.
Lige så imponerende var det næsten, at et mål for angst og depression i dagliglivet viste, at begge de tilbagefalds-behandlede grupper udviste en scoring på dette mål, der lå på ca. en trediedel af kontrolgruppens. De tilbagefalds-behandlede ludomaner var altså ikke alene i langt højere grad sluppet af med den ødelæggende last; de var også i høj grad blevet fri for megen af den angst og depression, der tidligere havde plaget dem -og som ikke var forbedret i nævneværdig grad hos den gruppe, der ikke fik tilbagefalds-behandling. De fire spanske psykologer konkluderer derfor, at de nye amerikanske afvænningsmetoder til ludomaner bør suppleres med det program til forebyggelse af tilbagefald, som de selv har udviklet, og som tilsyneladende virker næsten lige godt i gruppe- som i individuel behandling -og derfor ikke behøver at være en kostbar forøgelse af den grundlæggende behandling for ludomani.

Kilde: Echeburúa, E., Fernández-Montalvo, J., & Báez, C. (2000). Relapse Prevention in the Treatment of Slot-Machine Pathological Gambling: Long-Term Outcome. Behavior Therapy, 31, 351-364.

En grundforudsætning for et moderne samfund er at tingene udvikler sig relativt uforudsigeligt og relativt hurtigt. Dette er et problem for det offentlige system, som er temmelig tungt og derfor ikke så omstillingsparat. Skal noget ændres skal der holdes en masse møder og nedsættes beslutningsgrupper, fokusgrupper, udnævn med mere. Dernæst skal tingene måske vedtages i folketinget.

Mens vi venter
Det anslås at der er omkring 300.000 danskere som lider ad købemani. Disse folk kan på nuværende tidspunkt ikke komme i behandling på trods af at fænomenet minder meget om ludomani, hvor man tilbyder alverdens former for behandling og terapi. Tingene vil nok ændre sig, men indtil da, så må powershopperne se minusset på kontoen vokse.

Behandling 10-15 år bagud
De problemer der er med hensyn til shopaholic er at der mangler de redskaber som psykologer, forskere og læger skal bruge. Uden dem bliver det svært at få fastlagt en konkret lidelse og uden et mærkat er der ingen behandling at få.

Manier opløser familien
De er stort set ligegyldigt hvilken mani folk lider af. Konsekvenserne er den samme. Familielivet påvirkes negativt og det kan ende i skilsmisse eller økonomisk ruin. En mani er jo netop defineret ved at der er tale om noget totalt overdrevent. Men det med at shoppe virker jo så naturligt når alt i vores samfund gælder om at bruge og tjene penge, holde hjulene i gang og så videre. Men får mange tager det totalt overhånd og ender i shoppe mani.

Drankere har ondt af sig selv

december 18, 2008

Mange alkoholikere har med rette ondt af sig selv og af det liv de har gennemlevet. Dog skal de ikke glemme at der i Danmark er en masse fantastiske tilbud, som gør at man kan blive flasken kvit. Man kan for eksempel få alkoholrådgivning ved at tage ned til Anonyme Alkoholikere, andre behandlingssteder eller til sin læge.

Selvløgn
Et af alkoholikerens våben til at klare kampen mod sin indre fornuft er løgnen. Uden den ville ingen kunne komme så langt ud. Løgnen har dog flere ben at gå på netop fordi alkoholen også manipulerer med vores hjerne og dermed klarsyn. For en alkoholiker som har ligget i dyb druk kan der derfor opstå en manglende evne til at kunne skelne klart mellem skidt og kanel. Dog vil der altid være tider, eksempelvis dagen derpå.

Forstå hvorfor du drikker
Druk skyldes ofte et behov for eller en længsel efter noget andet. Alkoholmisbrug bliver den hurtige smutvej, netop fordi den ændrer sindstilstanden, og derved opnås en følelse af konkret handling. En flugt er jo også en handling og set med hulemandens perspektiv er flugt ofte en nødvendig løsning på presserende problemer. Vi kender det også fra strudsen som stikker hovedet i busken. Men reelt sker der ikke andet end at tisse i bukserne. Det varmer nu, men snart bliver du koldere.

Sundhedsstyrelsen, hvis formål, det er at holde danskere sunde, har nu smedet en ny kampagne. Udover at man skal holde sig under de kendte 14 eller 21 genstande om ugen, hvis man er henholdsvis kvinde eller mand, er der kommet en ny anbefaling, som skal mindste danskernes alkoholmisbrug.

Max 5 genstande på en dag

Det er således nu officielt at man ikke bør drikke over 5 genstande om dagen og det skal påpeges at det heller ikke anbefales at spare dagen før. 5 er altså maksimum lige meget hvad. Selvom mange føler at de ikke er alkoholikere, er der dog en hvis pointe i at diskutere, hvorfor man skulle have lyst til at drikke mere end 5 genstande om dagen. Hvis ikke det var for at drikke sig fuld, som reelt er usundt, hvorfor så gøre det?

Alkohol gør blind
I Sundhedsstyrelsen undersøgelse fremgår det, ikke overraskende, at det er dem der drikker mest, som IKKE synes at de har et alkoholproblem.  Faktisk er det kun en meget lille del af danskerne som føler eller har lyst til at nedsætte deres alkohol konsumption. Og det er netop en af farerne ved alkohol, vanedannelsen, som snyder os og tager klarsynet fra os. Faktisk må hele 830.000 danskere kategoriseres som så godt som dagligt, at være ude af stand til at styre deres indtag.

Langt de fleste alkoholikere ønsker at kvitte flasken. Det mener i hvert fald Ole ”Bogart” Michelsen. Han har skrevet en anmelder rost bog om sin vej ud af alkoholens lænker eller væk fra det han kaldte den indre dæmon.

Mange gode alkohol-citater
I stedet for alle de løftede pegefingre, som de fleste alkoholikere har lært at fornægte eller overhøre kunne det være oplagt at benytte sig at mange af de meget ærlige og hårdkogte meninger som Ole giver udtryk for.  Selvom Ole selv gennem længere tid ha drukket tæt og ofte i andres selskab siger han som noget af det første, citat ”Folk, der drikker, siger mig ikke noget”.

Selvløgn og klynk
Han mener at alkoholmisbrug er barnligt og udtryk for en hjælpeløshed. Han er også træt af at høre på det han kalder klynk og det uselvstændige. Han mener at mange alkoholikere fralægger sig et ansvar og genner sig i løgnen og især sentimentaliteten. Således mener han også at drankere er ekstremt behagesyge. Simpelthen utålelige, for folk med det vi kan kalde et almindeligt forhold til alkohol.

Ole mener også at der opstår et mindreværd netop fordi folk der lider af alkoholisme inderst inde ved det er ham den er gal med, selvom han måske giver udtryk for det modsatte.

Det kan blive svært at få behandling hvis man lider af shoppemani. Og her mener vi alvorlig shoppemani af den slags der efterlader folk i bundløs gæld. Det sjove, eller tragiske, er dog at mange af elementerne i det at være shopaholic minder om ludomani, som jo har fået stor fokus i de seneste år.

Mangler diagnose
I vores dybt bureaukratiske sundhedssystem, hvor alt skal have en hylde at kunne sættes på, kan man således ikke få en behandling, hvis ikke symptomer, sygdom eller lidelse er anerkendt. Og her snakker vi anerkendt af sundhedsvæsenet og ikke af alverdens forskere. Nu skal det ikke lyde som om sundhedsmyndighederne ikke har tjek på tingene, men det er naturligt at der er et voist efterslæb i forhold til seneste nye forskning.

Behandling på vej
Derfor kan vi nok forvente at der indenfor en årrække vil blive tilbudt en eller anden form for behandling af shopaholic. Hvad den bliver, er på nuværende tidspunkt uvist, men et forsigtigt bud bliver en form for samtaleterapi og altså ikke medicinsk behandling. Der er ingen tvivl om at der findes drugs på markedet som kan dulme købemanien, dem kender vi nemlig fra behandling af ludomaner, men en erkendelse og styring af den enkelte persons fornuft må trods alt være den mest eftertragtede vej at gå – om ikke andet så i første omgang. Lige nu mangelr der tilbud og det skal ændres.

Sådan lyder forklaringen på, hvorfor der ikke findes en officiel behandling til de mennesker, der lider af købemani – de såkaldte shopaholics.

I følge Psykiatrifonden lider omkring fem procent af danskerne af købemani – det er næsten tre gange så mange, som lider af ludomani.

Det oplyser Nordjyske.

Ender i gæld
Og købemani er andet og mere end blot et lille overtræk på kontoen. Det er en lidelse, der skal tages alvorligt, mener Psykiatrifonden.

»Købemani er et stigende problem, blandt andet fordi man også er udsat for større fristelser i dag. Nu kan man f.eks sidde på nettet og købe – det gør det jo meget lettere at handle i det skjulte«, siger formand for Psykiatrifonden, Jes Gerlach.

Han understreger, at mange shopaholics ender i bundløs gæld.

Købemani behandles som ludomani
Alligevel er der ingen hjælp at hente for de mange danskere, der ikke kan styre deres trang til at bruge penge. Hverken læger eller psykologer har nemlig værktøjerne til at håndtere sygdommen.

»Problemet er, at det ikke er en anerkendt og accepteret lidelse. Det vil sige, at du ikke kan få hjælp hos det offentlige, for de har ingen steder at sende dig hen – psykologerne kan ikke forholde sig til købemani, for det findes ikke i de manualer, de arbejder ud fra«, siger Magnus Larusson, der er misbrugskonsulent på behandlingsstedet Majorgården, til Nordjyske.

Her bliver shopaholics derfor behandlet med de metoder, der bruges til ludomaner.

»Konsekvenserne af købemani ligger nemlig langt hen ad vejen meget tæt på konsekvenserne af ludomani«, siger Magnus Larusson.

De nyeste undersøgelser indenfor alkoholisme viser at den største succesrate, med hensyn til at droppe de våde varer, er hvis arbejdspladsen er involveret. Faktisk gennemfører hele 63 procent et afvænningsforløb, hvis arbejdspladsen er involveret i projektet og naturligvis garantere en genansættelse, hvis det lykkes af få lagt alkoholen på hylden. Typisk inkluderer dette også at den pågældende person fortsætter med at tage antabus i tiden herefter, så tilbagefald kan undgås. 

Mange grunde til arbejdspladsen er vigtig
Selvom det mange steder er en smule tabu at indrømme så spiller arbejdet en overordentlig stor rolle for mange mennesker. Især for enlige. Og mange folk som har et alvorligt alkoholproblem er netop enlige. Det er sådan set jo logisk nok, da familien eller kæresten i mange tilfælde har sagt fra overfor det massive alkoholforbrug.

Arbejdspladsen er som sagt vigtig, men det skyldes naturligvis også at alkoholikeren er bange for at miste sit job, vel vidende at et alkoholmisbrug ikke ligefrem er det der skal fremhæves på ens CV. Det kan endvidere være svært at skjule, da massivt alkoholforbrug sætter sine fysiske tegn på kroppen.

Har du et alkoholproblem
Hvis du står i en situation hvor du gerne vil ud af dit alkoholmisbrug? Husk at det behøver ikke være så slemt at du er decideret fuld på jobbet, men bare det at du erkender at alkoholen fylder for meget. Start med at gå til din læge. Snak derefter med din tillidsmand på jobbet og hør om der findes en ordning. Hvis du er i stand til at passe dit job bare nogenlunde nu vil din virksomhed helt sikkert støtte dig, da du uden tvivl vil arbejde mere effektiv uden alkohol i blodet eller med tømmermænd.

Ny amerikansk forskning har påvist at der er indtil flere sammenhænge mellem ludomani og alkoholisme. Undersøgelsen er foretaget i Minnesota og hedder ” Pathological Gambling and Alcohol Use Disorder”. Du kan downloade eller læse artiklen her:

Sammenhængen
Minnesota er kendt for at være stedet, hvor meget alkoholforskning og behandling foretages, og er mest kendt for minnesotakur. Sammenhængen skyldes en decideret dysfunktion, som har med belønning at gøre, i nogle menneskers hjerner. Det forskerne opdagede var at et drug som blev givet mod alkoholisme og virkede mod disse menneskers spillelidenskab. 40 % af alle ludomanerne var nemlig i stand til at stoppe med at spile når de fik et medikament kaldet Naltrexone.

Især ludomaner er uforstående over for deres drift
Alkoholikere har en større tendens til at drikke for at slippe væk fra personlige problemer end ludomaner. Det skyldes formentlig at det at leve sig ind i en anden verden eller det at specialisere sig og altså foretage sig noget meget specifikt, er en stor del af menneskets tilværelse.

På den måde bliver belønningen i hjernen et komplekst sammensurium af en masse forskellige faktorer. Måske netop derfor kan Naltrexone kun dæmpe trangen hos nogle af ludomanerne.