Alkoholikerens omgangskreds svigter
november 25, 2008
Vi kan godt lide at se på os selv som et omsorgsfuldt folkefærd med stor tillid til hinanden. Det er da også rigtigt, især hvis man sammenligner os med andre lande. Men samtidig er vi også meget konfliktsky. Det betyder at vi svigter når det er allervigtigst.
Et eksempel er en opgang i et lejlighedskompleks, hvor der bor en familie som er plaget af alkoholmisbrug og dermed også børn som mistrives. Her skal der rigtig meget til før nogen kontakter myndighederne. Ofte skyldes dette en frygt for at blive antastet og måske overfaldet efterfølgende.
Børn svigtes
Myndighederne vil aldrig kontakte en alkoholisk forælder direkte og sige at hr. Jensen fra 4. sal har brokket sig over dit misbrug og det synes vi bare lige du skule vide. Typisk kunne en måde være først at undersøge hvordan børnene opfører sig i skolen. Herefter vil man så kunne tage forskellige initiativer til alkoholrådgivning af familien. For man skal huske at det jo er børnene som svigtes. Den voksne har jo et valg, det har børnene ikke. Børn oplever jo at de voksnes adfærd ændres når forældrene drikker. De bliver således ikke til at stole på og måske voldelige eller det der er værre. Alkoholen ødelægger således relationerne mellem børn og voksne, men det bliver primært på børnenes bekostning. En alkoholiker er ikke en god forælder.