Dette foregår i hovedet på en alkoholiker

Løgn er det første ord man må tage i sin mund når man skal beskrive en alkoholiker. Altså dennes evne til at lyve både overfor sig selv og sine omgivelser. Andre vil måske kalde det en evne til at spille skuespil eller sågar tragikomisk komediespil. En alkoholiker vil altid forsøge at fornægte sit misbrug eller i hvert fald bagatellisere det. Om ikke andet vil alkoholikeren kunne pege på andre der var værre eller opstille lange rækker af undskyldninger for hvorfor netop han eller hun drikker. Men hvor er ansvaret for egne handlinger i disse situationer. Ansvaret er der, men der er altid et ”men”. Og det er som sagt ofte lange og raffinerede forklaringer, hvor det ene leder til det andet og det tredje, alkoholikerens egen uskyld og så videre.

Professionel behandling fjerner fornægtelserne
Det vigtigste vil nogen mene ved at tage en behandling, for eksempel minnesotakuren, er netop at få skrællet alle undskyldninger af sig. At komme dybere ind under huden på sig selv og erkende at alkoholen er et kæmpe problem. En vigtig del af dette er netop kontakter med andre mennesker i en lignende situation, og som vel og mærke også er mere eller mindre klar til at se situationen i øjnene. Man skal nemlig ikke forvente at omgangskredsen kan få alkoholikeren til at ændre på nogen – med mindre der trues direkte med skilsmisse eller fratagelse af børnene fra hjemmet.

Oftest er der nogen som ved besked
De fleste alkoholikere vil forsøge at skjule deres misbrug overfor kolleger, venner og familie. Men ofte vil der alligevel være en del folk som er klar over misbrugets omfang. Det er disse mennesker som skal aktiveres og tvinge et krav om alkoholbehandling igennem. Ellers skal man ikke regne med at der sker det helt store. Der er jo flere grunde til at alkoholikeren fortsætter drikkeriet og det er netop at det accepteres af omgivelserne.

Alkoholikeren selv ved også besked
Hvis ikke der er nogen som har en klar viden om alkoholindtagelsernes katastrofale mængder, er der kun en tilbage. Alkoholikeren selv. Det er dog langt de færreste som befinder sig i den slags situation. Dette ville kræve en enorm indsats og oftest vil en alkoholiker ikke kunne overskue at skulle benytte kræfter på dette. Et sted vil kæden være hoppet af.

Befriende at komme i behandling
Mange alkoholikere melder om at bare det at komme i behandling gør at en sten er faldet fra deres hjerte. Det at løgnen efterhånden har vokset sig så stor, har udviklet sig til en smertefuld byrde. Det at kunne sige til de andre, ”jeg er alkoholiker” kan nogle gange være nok til at komme videre. Det at skulle skjule sit misbrug hele tiden er enormt stressende og kan faktisk resultere i endnu mere druk.

Sådan virker antabus

Farmakologisk behandling mod alkoholafhængighed er en fremragende metode til at få alkoholikere til at drikke mindre. De fleste ved, at man får det dårligt når man drikker fter at have indtaget antabus, men de færreste kender den videnskabelige forklaring. Den er faktisk meget simpel. Men før denne forklaring må det lige nævnes at Antabus kun er navnet på et præparat, altså et lægemiddel og ikke på den kemiske forbindelse, som hedder disulfiram. Selve ordet antabus kommer som så ofte før fra latin, som jo er lægevidenskabens ”originale” sprog. Anti betyder mod og abusus betyder misbrug.

Disulfirams virkning
Disulfiram tilhører en klasse af stoffer kaldet enzymhæmmere og forhindrer at alkohol nedbrydes til vand og kuldioxid (H2O og CO2). Når kroppen nedbryder alkohol frigøres der energi på samme måde som var der tale om nedbrydning af sukker. Men disulfiram hæmmer et af de mange skridt i nedbrydningen, nemlig det stadie hvor alkoholen skal konverteres fra acetaldehyd til eddikesyre. Ved at hæmme denne nedbrydning får alkoholikeren en akut acetaldehyd forgiftning, som er meget ubehagelig. Vil du vide mere om antabus kan du klikke her:

Antabus er stadig den bedste vej ud af druk
Efter at en person som lider af alkoholafhængighed afruses, vil man typisk kunne starte en disulfiram behandling. Typisk vil der gå omkring et år før man stopper behandlingen, men mange hardcore alkoholikere ønsker nogen gange at fortsætte med at spise medikamentet fordi det giver en tryghedsfølelse.

Alkoholikere føler sig unikke

Mangen en alkoholiker undgår at have kontakt til andre drukkenbolte af samme rang – af flere grunde. En af grundene er at de kan have et udpræget behov for at føle at de er anderledes. Denne følelse kan de nemlig benytte til at legitimere deres drikkeri. Jeg har det åh, så hårdt og derfor er jeg nødt til at drikke. Der er dog noget om snakken. Mange alkoholikere har gennemlevet ting vi andre ikke misunder dem.

Følelsen af at være særlig forsvinder ofte når alkoholikere kommer i behandling. Pludselig møder de andre af deres egen slags og det kan virke så skræmmende på nogle, at de af denne grund får lyst til at flygte. For mange kan denne erkendelse dog også være en motivation for at komme ud af misbruget. Altså en erkendelse af at de måske ikke var helt så unikke, som de gik og troede. De historier som fortælles, og der går meget tid med snak under en Minnesotakur, kan virke meget motiverende for alkoholikeren. Succeshistorier er jo altid spændende.

Ikke en dans på roser
Alkoholbehandling er ikke bare noget man lige gennemfører. Der bliver netop revet op i så mange ting at folk ofte en trang til at stikke af. Det er kun naturligt når alle mulige tabuer vendes dagligt. Man bør derfor som pårørende til en alkoholiker sørge for at denne får den fulde opbakning, da valget om at kvitte flasken er noget af en udfordring.

Ludomani og alkoholafhængighed går ofte hånd i hånd

En del nyere forskning har vist at alkoholafhængighed og ludomani ofte er tæt forbundne. Umiddelbart er der jo ikke en direkte sammenhæng, men disse to lidelser viser sig at hænge sammen på indtil flere måder. For eksempel kan både alkoholikeren og ludomanen have et ønske om at glemme ”noget” og dermed søge tilflugt ind i spillets eller alkoholens verden.

Alkohol og hasard spil giver et kick
Når man drikker alkohol udsendes der nogle signaler fra hjernen om at det man foretager sig er godt og rigtigt. Det skyldes at alkoholen påvirker nogle lystcentre i hjernen. Disse hjernecentre er ikke fra naturens side lavet til at respondere på alkohol, men gør på forunderlig vis og dermed stimuleres alkoholikeren til at drikke mere. Lidt på samme måde fungerer det for ludomanen som spiller hasard. Hvis vi overfører det til junglen kan vi sammenligne det med at klatre op i et højt træ efter frugter eller at angribe og nedlægge et bytte. Jægeren tager en risikofyldt chance og belønnes for det. På samme måde belønnes spilleren for at tage en chance og vinde. Men omvendt i junglen, hvor man muligvis ville blive invalideret hurtigt får spilleren hele tiden en ny chance. Dermed kan 10 nederlag og en sejr samlet set opfattes af hjernen som en sejr.

Alkoholikerens omgangskreds svigter

Vi kan godt lide at se på os selv som et omsorgsfuldt folkefærd med stor tillid til hinanden. Det er da også rigtigt, især hvis man sammenligner os med andre lande. Men samtidig er vi også meget konfliktsky. Det betyder at vi svigter når det er allervigtigst.

Et eksempel er en opgang i et lejlighedskompleks, hvor der bor en familie som er plaget af alkoholmisbrug og dermed også børn som mistrives. Her skal der rigtig meget til før nogen kontakter myndighederne. Ofte skyldes dette en frygt for at blive antastet og måske overfaldet efterfølgende.

Børn svigtes
Myndighederne vil aldrig kontakte en alkoholisk forælder direkte og sige at hr. Jensen fra 4. sal har brokket sig over dit misbrug og det synes vi bare lige du skule vide. Typisk kunne en måde være først at undersøge hvordan børnene opfører sig i skolen. Herefter vil man så kunne tage forskellige initiativer til alkoholrådgivning af familien. For man skal huske at det jo er børnene som svigtes. Den voksne har jo et valg, det har børnene ikke. Børn oplever jo at de voksnes adfærd ændres når forældrene drikker. De bliver således ikke til at stole på og måske voldelige eller det der er værre. Alkoholen ødelægger således relationerne mellem børn og voksne, men det bliver primært på børnenes bekostning. En alkoholiker er ikke en god forælder.

Alkoholbehandling er et svært valg

Man skal ikke tro at det er nemt for en alkoholiker at træffe det valg som hedder, jeg dropper flasken. Ofte vil der jo være tale om noget som skal vare ved hele livet. Således er der klart størst succes forbundet med at droppe drukken, hvis alkoholen droppes fuldstændigt. Dette betyder også at man skal indordne sig andre mennesker på ubehagelig vis. Således kan man jo ikke sige til andre folk at de ikke må drikke i ens nærvær. Og her skal man ikke glemme at trangen til alkohol ikke forsvinder selv fra en tørlagt alkoholiker. Det er således ”bare” fornuften, som langt om længe har sejret.

Fornuft og følelse – en klassisk kamp
Under forløbet i en alkoholbehandling fortæller folk ofte at de har brugt mange nætter på at pakke deres kufferter for at pakke dem ud igen og så fremdeles. De føler sig helt elendige og flossede indvendigt. Mange vælger også at forsøge at forlade behandlingen før tid, men heldigvis er personale og de andre under behandling gode til at give den alkoholrådgivning som taler alkoholikeren fra dette. Ofte er der noget inde i alkoholikeren, djævelen vil nogen kalde det, som skriger ”stik af, før det er for sent” og ”du er ikke som de andre” og den slags sætninger kører rundt inde i hovedet på alkoholikeren. Omvendt siger fornuften (som alkoholikeren har været god til at forsømme) at nu er det nu. Hvis ikke nu, så bliver det aldrig til noget. Det er med andre ord den klassiske kamp mellem fornuft og følelserne.

Alkoholikere mærker et sammenhold under behandling

Mange alkoholikere føler at de er anderledes. De opfører sig i hvert fald ofte en smule anderledes end deres venner, kolleger og familie. Men det betyder bestemt ikke at de er anderledes. Dette finder mange ud af når de kommer i behandling, eksempelvis via en minnesotabehanding eller hvis de for første gang henvender sig til anonyme alkoholikere. Her finder de ret hurtigt ud af at der er mange andre som står i samme situation som dem selv.

Alder og køn spiller ingen rolle
Alle er i samme båd og ofte finder alkoholikeren ud af at det ikke kun er en bestemt type der drikker. Der kan være tale om alt fra naboen datter, til direktøren til ham fra TV. Eksempelvis stod Ole ”Bogart” Michelsen offentligt frem og fortalte om sit alkoholmisbrug. Han har sågar skrevet en bog om det. Så kender du en person, som du mener konsumeret en del mere en hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler, kan du jo give denne person ”den dansende dæmon”, som bogen hedder.

Men tilbage til sammenholdet. Netop det at alle aldre og køn er samlet giver en følelse af at det jo er et reelt samfundsmæssigt problem og der er således ikke nødvendigvis noget galt med mig. Jeg er et ofte forekommende produkt af det samfund, jeg lever i.

Mænd gambler og kvinder shopper

I Sex and the City er økonomiske problemer ved at shoppe temmelig negligerede. Det er lidt synd for utroligt nok er netop Sarah Jessica Parker et forbillede for mange kvinder. Hun er smuk, intellektuel og har tjek på måde, kultur, trends og så har hun penge nok til at klare sig selv.

5 % er shopaholics
I en artikel fra Ekstra Bladet anslås det at omkring hver tyvende kvinde lider af købemani. Du kan se artiklen her. 
Men faktisk kommer tallene fra damebladet Woman. De har løende en masse tests, hvor man kan finde ud af hviken type man er og en af disse tests er altså om man er shopaholic. Du kan se testen her. Der er tale om simple spørgsmål. Eksempelvis lyder et af spørgsmålene: Bliver du opstemt inden du skal på shoppetur?

Mænd shopper også
Mænd har det ligesom kvinder, men på en lidt anden måde. Det er typisk alverdens gadgets som bliver købt. Ting som på papiret ser fede ud, men som viser sig snart at blive stuvet væk i et skab. Mænd har dog også en anden last og det er ludomani. Her er mænd klart overrepræsentere både når det kommer til adventure spil på Internettet og hasardspil såsom poker.

Druk er flugt fra virkeligheden

Man kan på mange planer sige at det at drikke er helt naturligt. For det der sker psykisk minder jo på mange måder om det at følge sine urinstinkter. Lad os sige der er et problem ude i junglen. Oftest vil dette være et problem som kræver en flugt ellers dør man.

Det man så gør er at handle. Alkoholikere gør jo det samme. De sætter flasken for munden og flygter for en kort tid, ligesom i junglen, fra problemerne. Men problemer er der jo stadig ligesom den farlige leopard stadig er der. Det kan lyde lidt fjollet, men mange psykologer mener der en sammenhæng.

Moderne kultur
I det moderne vestlige samfund har vi et stort sikkerhedsnet under folk. For det meste betegner vi dette som noget positivt, men når det gælder alkoholmisbrug er det muligvis en skidt ting.

Sagen er jo at folk i årevis kan blive ved med at drikke uden at noget stopper dem. Med andre ord giver vores moderne men også på mange måder betingelsesløse kultur os mulighed for at gemme os og drikke uden at det har konsekvenser for opretholdelsen af vores liv.

Nogen mener altså at vi får alt for mange chancer og at dette er med til at ødelægge vores liv. Der er nemlig ikke nogen som beder os stoppe med at drikke før vi er kommet ufatteligt langt ud i tovene. Og så kan det være svært at finde vej tilbage.

Spot en alkoholiker
Hvis du kender nogen som drikker for meget, så konfronter dem med det. De fleste som har et markant alkoholproblem vil sjældent erkende det. Folk som drikker for meget, men ikke ude på dybt vand vil oftest gerne indrømme deres skråplan.

Vejen ud af alkoholisme kræver opbakning fra jobbet

Endnu en gang er der kommet tal som viser hvor vigtig vores arbejdsplads er for os. Normalt vil vi typisk fremhæve familie og venner og sundt helbred som det vigtigste i vores liv, men jobbet fylder faktisk overraskende meget – også når det gælder mere private anliggender, såsom alkoholisme.

Når presset på alkoholikeren kommer fra arbejdspladsen gennemfører langt flere procent deres behandling. Faktisk 63 procent mod 19 procent der er henvist fra sygehus eller skadestue. Det er ikke altid lige nemt at få en person med en gevaldig alkoholafhængighed til at droppe flasken. I begge ovenstående tilfælde sker der jo under en form for pres. Men her er arbejdspladsen altså mere effektiv end det offentlige sundhedssystem og det er jo tankevækkende. Det skriver DR. Artiklen kan du se her

Viljen til sejr er vigtig
Umiddelbart vil man mene at mange alkoholikere mangler rygrad eller viljestyrke. Dette er naturligvis en forsimpling, for sjældent skyldes alkoholmisbruget at den pågældende person pludselig endnu i daglig druk. Oftest ligger der ubehandlede psykologiske problemer, stammende nuværende og / eller tidligere traumer, til grund for drikkeriet. Alkoholikeren skal derfor både ruste sig til en fysisk kamp mod alkoholen, men også til en hård psykisk kamp mod skeletterne i skabet. Uden professionel hjælp, så som en minnesotakur, går det sjældent i længden.