At være alkoholiker er et permanent livsvilkår
oktober 29, 2008
De fleste alkoholikere som kommer ud af deres misbrug må erkende at de aldrig får et normalt forhold til alkohol igen. Hvad normalt så er, er kort sagt at holde sig til sundhedsstyrelsens retningslinjer, som hedder maksimum 14 genstande og ugen for kvinder og 21 for mænd. Derudover bør man ikke drikke mere end 5 genstande på et døgn. En alkoholiker der læser disse tal vil naturligvis fnise over disse umiddelbart latterligt lave tal, men det er nu en gang den mængde man skal holde sig under for ikke at blive markant fysisk og psykisk påvirket eller afhængig. Alkohol er stærkt vanedannende både forbi det fjerner vores hæmninger, men også fordi at det virker afslappende – i små mængder.
Klarer du et behandlingsforløb bør du aldrig drikke mere
Det med at kontrollere mængden af alkohol der indtages er et problem for stort set alle mennesker. Det er de færreste som ikke har prøvet at brække sig i en hæk en nytårsaften. Måske er det mange år siden. Den bedste måde at komme sikkert igennem alkoholafhængighed er ved helt at kvitte dråberne. Der skal ikke meget til for at blive revet tilbage og ind i alkoholens fængsel.
Det er naturligvis ikke sådan at et enkelt glas vin eller en øl vil gøre dig til et vanvittigt alkohol monster, men tendenser er at en bliver til to bliver til tre, fire, fem…