Studenter bliver alkoholikere
juni 29, 2008
I en tid hvor gaderne fyldes med glædesråb og dyttene lastbiler fyldt med glade studenter, kan det være svært at se et dårligt mønster der. For selvfølgelig skal de unge have lov til at fejre, at nu er studietiden for en stund færdig og forud venter det virkelige liv.
Der skabes dog et alvorligt problem i denne tid. Et alkoholproblem. De unge begiver sig ud på en noget farefuld rejse den dag de får huen på. For som regel betyder det også 1-2 ja tilmed måske 3 uger med fester og tilsvarende indtag af store mængder alkohol. Det vil kunne betragtes som en kontrolleret alkoholmisbrug. Igen – så længe det er modereret og de studerende efterfølgende trapper alvorligt ned – er problemet minimalt. Desværre oplever nogle at glædesrusen og den medfølgende tilstand er svær at slippe.
Det er samtidig normalt at de unge efter studietiden tager en vel fortjent ferie. Den går ofte sydpå hvor alkoholen er billig og hvor festen opretholdes hver aften. Desuden bidrager sommerens festivaler tillige med et hyppigt og kraftigt indtag af alkohol, såvel som andre rusmidler.
De unge oplever dermed en sommer hvor alkohol er hovedelementet. Her hjælper alkoholrådgivning ikke, for det er en helt normal del af vores kultur.
Man kan undre sig over at det er således. For de færreste unge tænker over, at det kan føre til et efterår i en minnesotabehandling eller anden form for alkoholbehandling. Et efterår hvor det nye studie, det nye arbejde, jordomrejsen eller højskolen går i vasken.
De unge har indtaget så meget at de reelt set er blevet alkoholikere.
Det er en sti, som de fleste ved er svær at komme væk fra. Men det er samtidig en sti, som man bør være opmærksom på. Uanset hvilken relation man har til de studerende. Men lad endelig festen være.