Flere kvinder er misbrugere
juni 19, 2008
Som beskrevet her på bloggen tidligere har mange unge et alkoholforbrug der er langt over det sundhedsstyrelsen anbefaler. De 14 genstander for kvinder og tilsvarende 21 for mænd er brandet godt i den danske befolkning, men familien Danmark overholder dem sjældent. Der er stadig omkring 800.000 danskere der drikker mere end det anbefalede, og omkring 30% af dem har et alkoholproblem – eller kan betragtes som den mere almindelige betragtning – De er alkoholikere.
Vi kan godt lide den virkning som alkoholindtaget giver os. Vi kan så at sige godt lide at få lidt indenbords – det er det vi betegner som hygge.
Men er det kun mændene der har alkoholproblemer? Absolut ikke. Der er stadig en overvægt af mænd der kommer ud i en kraftig form for alkoholafhængighed, men flere og flere kvinder når også derud hvor alkoholmisbruget tager overhånd. Det er dog sjældent, som for mændenes vedkommende et overdrevent ølindtag, men i stedet afhængighed af vin og stærkere drikke som vodka og martini.
En mandling alkoholiker holder sig dog til alkohol. Det er sjældent tilfældet for kvinder. Her bliver misbruget fulgt op af hyppig brug af medicin. Både receptkrævende og mere almindelig smertestillende som hovedpinepiller.
Der skaber ofte et problem. For selvom kvinderne kommer i alkohol behandling, løser det ikke det sideløbende misbrug. Det skal blot behandles på forskellige måder.
Men som pårørende er det blot vigtigt at vide at alkoholrådgivning måske ikke er nok. Din kone, veninde eller kvindelige familiemedlem, har muligvis et problem, men kan kategorisere som et stofmisbrug.